Skal jeg nu spise en svimlende lækker chokolademuffin fra Emmerys, som min kollega vifter mig om næsen med, selv om jeg egentlig ikke er sulten? Skal jeg komme skummetmælk eller letmælk i kaffen? Købe gnocci eller broccoli til aften? Tage popcorn og cola eller bare en pose salte fisk med i biffen? Det er blot et lille udsnit af de over 200 valg jeg foretager hver dag omkring indtagelse af mad ifølge den amerikanske madsociolog Brian Wansink.
Hvis professor Wansink havde haft mig under observation i sit madlaboratorium på det prestigfyldte Cornell Universitet i New York, ville jeg have afsløret et ligeså hjernedødt forhold til, hvad jeg spiser, som de 26.000 mennesker, han har observeret i sin 20 år som forsker. Havde jeg ikke netop bevidstløst ført hånden op til munden igen og igen og fortæret en stor skål pistacienødder, inden jeg ringede til ham?
- Det, jeg er mest forundret over, er, at ingen rigtig er klar over, hvor meget de er påvirket af deres omgivelser i deres mange daglige madvalg. De fleste vil helst tro, at belysning ikke betyder noget for, hvor meget de spiser, ej heller hvad det menneske, der sidder over for os, spiser. De fleste af os overspiser ikke, fordi vi er sultne, eller fordi maden er lækker eller af følelsesmæssige grunde. Vi spiser simpelthen for meget på grund af indpakning og tallerkner, familie og venner, navne og tal, mærkater og farver, belysning og stearinlys, facon og duft, osv.osv.
- Min forskning viser, at vi kan foretage små praktiske justeringer af miljøet omkring vores madindtagelse, som gør, at vi ændrer spiseadfærd en smule. Og det sker vel at mærke uden at vi tænkre ret meget over det. Det er det, det drejer sig om: at spise en smule mindre uden at tænke over det og nyde det mere.
Læs resten af interviewet her. Interviewet blev bragt i det nu hedengangne magasin NOVA.
