Riste, grille, spidde, flambere og udbene er udtryk, der uden videre kan hæftes på den prisbelønnede britiske journalist Lynn Barbers kontroversielle kendisinterviews. Hun er ganske uden nåde, og hendes stærkt subjektive interviewstil lykkes kun, fordi hun skriver så fandens indsigtsfuldt og godt. Men respektløs er hun, og i 1990erne var hun bedre kendt som “the bitch from Fleet Street” – gaden, hvor alle de store avisredaktioner lå.
Barber er for tiden i rampelyset uden alligevel at være det. Filminstruktør Lone Scherfigs nye engelsksprogede film An Education er nemlig baseret på et tankevækkende erindringsessay af Barber af samme navn fra 2003. Barbers essay udkom i det højlitterære tidsskrift Granta, og filmatiseringen har netop været vist til stor publikum- og kritikerapplaus på Berlinalen. Den fik publikumsprisen tidligere på året på Sundance Film Festival. Nick Hornby har efter sigende taget sig en del friheder med Barbers tekst, og derfor er det så meget desto mindre på sin plads at se nærmere på hendes originale essay og karriere i det hele taget.
Læs resten af artiklen her. Bragt i Weekendavisen februar 2009.