Legemsøvelser med et stænk mystik

Idehistoriker Mark Singleton prikker til alle gængse forestilling om yoga som et ældgammelt system til åndelig vækkelse

Hvis man tror, at de yogastillinger, man praktiserer i Vesten i dag, er overleveret fra ældgamle indiske tekster, traditioner eller selveste guden Shiva, kan man godt begynde at tro om. Med bogen Yoga Body. The Origins of Modern Posture Practice punkterer idéhistoriker og yogalærer Mark Singleton overbevisende mange gængse myter om, hvad han kalder »moderne, transnational yoga«. Singleton gennemgår mangt og meget i sit belæste værk. Men hans mest provokerende tese er, at det, vi i dag kalder yoga, i virkeligheden er et mix af den engelske hærs legemsøvelser, skandinavisk gymnastik, bodybuilding og esoterisk lære fra 1800-tallet tilsat et inciterende indisk præg.

Der er rigelig grund til at kaste et kritisk blik på yogafænomenet. I USA, England, Danmark og hele den vestlige verden dyrker millioner af mennesker forskellige udgaver af fysiske stillinger, der går under fælles-betegnelsen yoga. Stilarterne varierer fra stille strækøvelser til strabadserende, akrobatiske stillinger udført i meget bestemt rækkefølge. Yoga er big business og omsatte i USA for omkring 5,7 milliarder dollars i 2008. Ikke alene kan det koste knapper at gå til undervisning, men der er også det uundværlige tilbehør: Yogaudstyr og -tøj, bøger, blade, meditationspuder, salver, smykker, særlige kost-anvisninger med videre. Beløbet svarer i øvrigt til halvdelen af Nepals årlige BNP, fremhæver Singleton.

Læs resten af artiklen her.

Read Full Post »

Monsterbølge

Frygtindgydende. Studiet af ekstreme bølger på over 30 meter er stormet frem de sidste 15 år. Men forskere ved stadig meget lidt om, hvorfor de opstår.

Den 1. januar 1995 rejste en monsterbølge på 26 meter sig ud af de omgivende bølger på 12 meter og skyllede ind over den norske olieboreplatform Draupner. Til sammenligning: Forestil Dem en bølge kun lidt lavere end Rundetårn. De ingeniører, der havde konstrueret platformen, havde kalkuleret med, at Nordsøen måske ville føde en bølge på omkring 20 meter én gang hver 10.000 år. En bølge i størrelsesordenen 26 meter indgik slet ikke i deres beregninger. Men monteret på undersiden af Draupner var en laser-bølgemåler, og for første gang blev eksistensen og størrelsen af en megabølge endegyldigt bekræftet. Indtil 1995 blev indrapporteringer om den slags ekstreme bølger ellers arkiveret under »usandsynlige« eller »skrøner« og blev dermed ikke taget alvorligt. Grundlæggende bølgefysik tilsagde nemlig, at forhold, der kunne fostre ekstreme bølger, var så sjældne, at de stort set aldrig forekom. Draupner-platformen overlevede den abnorme bølge, men det gjorde forestillingen om bølgens sjældenhed ikke.

Læs resten af artiklen her.

Read Full Post »

Den lille neutrale

Den østrigske fysiker Gustav Pauli. Han hævdede i 1930 eksistensen af en neutrino.

Langhåret. Partikelfysikken byder på mange mærkelige partikler, men ingen så mystiske som den flygtige neutrino.

Når man taler om at finde en subatomar partikel kaldet neutrino, antager udtrykket at lede efter en nål i en høstak en helt ny dimension. »Den lille neutrale«, som ordet betyder, har nemlig ingen elektrisk ladning, en uhyre ringe masse og vekselvirker stort set aldrig med andet stof. Som et spøgelse passerer den igennem alt uden at give sig til kende. Den kan oven i købet skifte type undervejs. Lige nu bemærker De eksempelvis næppe, at omkring 66 milliarder af de gådefulde partikler passerer igennem Deres øjenæbler per sekund.

Neutrinoer eksisterer i ubegribeligt stort antal kun overgået af fotoner ( lys) og gennemstrømmer det ganske univers. Forskere har brugt omkring 100 år på først at hævde og siden at påvise, at neutrinoer virkelig findes. Senere granskning har afdækket neutrinoers mange overraskende egenskaber, og der er stadig meget tilbage at efterforske. Et helt nyt felt kaldet neutrinoastronomi baserer sig på partiklerne. Her observerer man universet via neutrinoer i stedet for lys. Deres særlige karakteristika er meget velegnet til at undersøge forholdene i de fjerneste og tidligste dele af universet og dermed kaste ny viden af sig om universets tilblivelse.

Læs resten af artiklen her.

Read Full Post »

Et nyt univers åbner sig

Vi rummer alle omkring 160 forskellige bakteriearter i tyktramen – mange hidtil ukendte og navnløse. Danske afføringsprøver hitter i det europæiske forskninngsprojekt MetaHIT, som kortlægger tarmbakteriernes genom.

Det er måske for meget at sige, at professor Oluf Borbye Pedersen får julelys i øjnene, når han taler om kortlægningen af den menneskelige tarmfloras genom. Men det er nærved og næsten. »Det er vildt fascinerende og fortryllende at få lov til at gå i dybden med det her. Det er også overvældende, fordi det er så stort og komplekst. Bakterierne fylder mindst 3,3 millioner gener, imens vi selv har omkring 20-25.000. Så der er et enormt samspil mellem generne fra mikroorganismerne og så vores egne. Jeg tror, det kommer til at tage mange år, før vi bare nødtørftigt forstår dette komplekse sammenspil på det funktionelle plan.«

Professor Oluf Pedersen er leder af Afdelingen for Molekylærgenetik på Novo Nordisk Fondens Metabolismecenter på Københavns Universitet og af Lundbeck Fondens Genforskningscenter, LuCamp. Disse to centre deltager sammen med Biologisk Institut, Københavns Universitet og Center for Biological Sequence Analysis ved Danmarks Tekniske Universitet i det europæiske forskningskonsortium Meta-HIT, Metagenomics of the Human Intestinal Tract. MetaHITs første gennembrud kom sidste år og var forsidehistorie i det prestigiøse tidsskrift Nature i marts. Under titlen Vort andet genom offentliggjorde man resultaterne af en metagenomisk dybdesekventiering, som det hedder, af en masse afføringsprøver. »Vi kortlagde 3,3 millioner tarmbakteriegener og identificerede 1100 forskellige bakteriearter. Vi kunne påvise, at et menneske i sin tyktarm i gennemsnit er vært for 160 forskellige hyppige bakteriearter, hvoraf omkring 40 procent er mere eller mindre fælles for de undersøgte mennesker. Dem anser vi for en slags husholdningsbakterier, som er nødvendige for at holde den daglige balance i mavetarmkanalen.« Som Oluf Pedersen forklarer, er langt hovedparten af tarmsystemets bakterier anaerobe, det vil sige, at de lever uden ilt.

Bragt i Weekendavisen den 13. maj 2011. Læs resten af artiklen her.

Read Full Post »