Den tredje Verden er også kæmpe reserver af viden, ekspertise og fællesskabsfølelse. Disse reserver bør man hellere udnytte end jævne med jorden, mener Fred Pearce. Foto: Leonora Christina Skov
»Allerede i dag har vi store problemer med overhovedet at få mad og vand nok. Så jeg synes kun, det er fint, hvis vi rundt omkring i verden kan nedsætte fødselsraterne.« Sådan sagde medlem af Etisk Råd Klavs Birkholm i P1 Sundhed i oktober i år som argument mod statslig tilskud til fertilitetsbehandlinger i Danmark.
Umiddelbart glider Birkholms rationale ubesværet ned, for det er smurt ind i gængs tænkning: Jordens befolkning styrer durk mod katastrofen på grund af tøjlesløs befolkningstilvækst, knappe ressourcer og snart tomme madlagre. Så ned med de fødselsrater, piger og drenge! Jeg kom i tanke om Birkholms udtalelse undervejs under læsningen af den britiske videnskabsjournalist Fred Pearces nye bog Peoplequake om befolkningsudviklingen netop nu. Modsat Birkholm er Pearce nemlig klar over, at fødselsraterne rent faktisk falder rundt omkring i Verden og det med forbløffende fart.
Oven på efterkrigstidens befolkningsmæssige boom vokser Jordens befolkning fortsat i absolutte tal, men vækstraten falder. Det betyder, at befolkningstallet skulle toppe med cirka ni milliarder mennesker omkring år 2050, hvorefter det begynder at stabilisere sig. Der er ingen tvivl om, at Jorden befinder sig midt i en demografisk omvæltning af dimensioner, men befolkningsproblematikken handler om meget andet end befolkningstilvækst. Den handler om pres på Jordens ressourcer og forholdet mellem kønnene.
Bragt i Weekendavisen den 3.12.2010. Læs resten her.
Hør diskussion med Fred Pearce og andre i The Guardians Science Weekly Podcast fra 31.10.2011
