Miniorgonkasse med orgonhat og -tæppe.
Psykoanalysens overdrev. Seksualreformatoren Wilhelm Reich endte med at få orgoner på hjernen. Alligevel har der været stadig opbakning til hans teorier.
Engang i 1973 sad jeg cirka 20 minutter i en orgonakkumulator, en opfindelse udtænkt af den østrigske psykoanalytiker og seksualreformator Wilhelm Reich. Han døde i USA i 1957, kun 60 år gammel. Orgonakkumulatoren var en lidet charmerende anordning på størrelse med en mindre telefonboks, konstrueret af et lag krydsfiner, et lag ståluld og et lag zink, med et trekantet åndehul. Angiveligt ville jeg strutte af livsenergi efter en tur i kassen, og – hvis jeg var særligt heldig – få en såkaldt spontan orgasme. Det var trods alt 1970erne, og Reich var far til den seksuelle revolution. Ifølge Reich var orgasmen den ultimative energiudladning oven på den ultimative energiopladning – deraf energiens navn orgon.
Tyve år senere stiftede den britiske kulturjournalist Christopher Turner bekendtskab med en orgonakkumulator i England, og undrede sig såre over, at man skulle sidde alene i en slags skab for at akkumulere seksuel energi.
Handlede den seksuelle revolution netop ikke om at springe ud af diverse skabe i jagten på partnere, seksuel tilfredsstillelse og personlig udfoldelse? På den baggrund besluttede han sig for at granske historien om apparatet og manden bag, og resultatet er Adventures in the Orgasmatron. Wilhelm Reich and the Invention of Sex. Og sikken en historie! Hvis ikke personen Wilhelm Reich havde eksisteret i virkeligheden, måtte nogen have opfundet ham.
Bragt i Weekendavisen den 14.10.2011. Læs resten af artiklen her.
