Ugle. Foto © Jes Larsen.

En verdensmester i dyreudstopning, eller mere korrekt i zoologisk konservering, har værksted i noget så ueksotisk som Gentofte¬gade i København. Peter Sunesen, hedder han, hans speciale er konservering af fugle, og hans særlige talent er at skabe fuldstændig livagtige fugleopsætninger. »Jeg er interesseret i levende fugle og det spændende i at få en fugl til at se helt rigtig ud. Kan denne spove narre en ægte fuglekender? Det er, hvad jeg forsøger at opnå,« siger han. Jeg bringer Peter Sunesen på banen, fordi han er citeret i den helt igennem fængslende og mærkværdige nye bog Still Life: Adventures in Taxidermy af journalist Melissa Milgrom. Bogen er resultat af Milgroms flerårige dissekering af et fag, hvor der kun findes få kilder og spredte skrifter, og hvis anseelse, endsige forståelse, i den brede del af befolkningen er temmelig minimal. Dertil er faget i alt for høj grad beskæftiget med blod, indvolde, forrådnelse og død, som Milgrom skriver. Et godt eksempel på populærkulturens behandling af taksidermi i moderne tid er Norman Bates-figuren i filmen Psycho fra 1960: »Min hobby er at udstoppe ting,« siger han uden at komme nærmere ind på, at hans dominerende mor er en af dem. Også diverse ægte seriemordere har angiveligt haft menneskelig taksidermi som dubiøs sidegeschäft.

Bragt i Weekendavisen 9.4.2010. Læs hele artiklen her.

Miniorgonkasse med orgonhat og -tæppe.

Psykoanalysens overdrev. Seksualreformatoren Wilhelm Reich endte med at få orgoner på hjernen. Alligevel har der været stadig opbakning til hans teorier.

Engang i 1973 sad jeg cirka 20 minutter i en orgonakkumulator, en opfindelse udtænkt af den østrigske psykoanalytiker og seksualreformator Wilhelm Reich. Han døde i USA i 1957, kun 60 år gammel. Orgonakkumulatoren var en lidet charmerende anordning på størrelse med en mindre telefonboks, konstrueret af et lag krydsfiner, et lag ståluld og et lag zink, med et trekantet åndehul. Angiveligt ville jeg strutte af livsenergi efter en tur i kassen, og – hvis jeg var særligt heldig – få en såkaldt spontan orgasme. Det var trods alt 1970erne, og Reich var far til den seksuelle revolution. Ifølge Reich var orgasmen den ultimative energiudladning oven på den ultimative energiopladning – deraf energiens navn orgon.

Tyve år senere stiftede den britiske kulturjournalist Christopher Turner bekendtskab med en orgonakkumulator i England, og undrede sig såre over, at man skulle sidde alene i en slags skab for at akkumulere seksuel energi.

Handlede den seksuelle revolution netop ikke om at springe ud af diverse skabe i jagten på partnere, seksuel tilfredsstillelse og personlig udfoldelse? På den baggrund besluttede han sig for at granske historien om apparatet og manden bag, og resultatet er Adventures in the Orgasmatron. Wilhelm Reich and the Invention of Sex. Og sikken en historie! Hvis ikke personen Wilhelm Reich havde eksisteret i virkeligheden, måtte nogen have opfundet ham.

Bragt i Weekendavisen den 14.10.2011. Læs resten af artiklen her.

Den tredje Verden er også kæmpe reserver af viden, ekspertise og fællesskabsfølelse. Disse reserver bør man hellere udnytte end jævne med jorden, mener Fred Pearce. Foto: Leonora Christina Skov

»Allerede i dag har vi store problemer med overhovedet at få mad og vand nok. Så jeg synes kun, det er fint, hvis vi rundt omkring i verden kan nedsætte fødselsraterne.« Sådan sagde medlem af Etisk Råd Klavs Birkholm i P1 Sundhed i oktober i år som argument mod statslig tilskud til fertilitetsbehandlinger i Danmark.

Umiddelbart glider Birkholms rationale ubesværet ned, for det er smurt ind i gængs tænkning: Jordens befolkning styrer durk mod katastrofen på grund af tøjlesløs befolkningstilvækst, knappe ressourcer og snart tomme madlagre. Så ned med de fødselsrater, piger og drenge! Jeg kom i tanke om Birkholms udtalelse undervejs under læsningen af den britiske videnskabsjournalist Fred Pearces nye bog Peoplequake om befolkningsudviklingen netop nu. Modsat Birkholm er Pearce nemlig klar over, at fødselsraterne rent faktisk falder rundt omkring i Verden og det med forbløffende fart.

Oven på efterkrigstidens befolkningsmæssige boom vokser Jordens befolkning fortsat i absolutte tal, men vækstraten falder. Det betyder, at befolkningstallet skulle toppe med cirka ni milliarder mennesker omkring år 2050, hvorefter det begynder at stabilisere sig. Der er ingen tvivl om, at Jorden befinder sig midt i en demografisk omvæltning af dimensioner, men befolkningsproblematikken handler om meget andet end befolkningstilvækst. Den handler om pres på Jordens ressourcer og forholdet mellem kønnene.

Bragt i Weekendavisen den 3.12.2010. Læs resten her.

Hør diskussion med Fred Pearce og andre i The Guardians Science Weekly Podcast fra 31.10.2011

Aparte eksistenser. De har tre hjerter, blåt blod i årerne, og så viser forskningen, at de er betydeligt mere intelligente, end de ser ud til.

Kraken er et gammelt nordisk ord for et mytologisk, blækspruttelignende søuhyre, der kunne trække skibe ned i dybet med sine gigantiske tentakler. Det er også titlen på en dugfrisk bog af den amerikanske videnskabsjournalist Wendy Williams, Kraken: The Curious, Exciting and Slightly Disturbing Science of Squid med sidste nyt fra blækspruttefronten.

Når Williams bruger ordet kraken, er det for understrege, at havet fortsat gemmer på mange hemmeligheder. Faktisk ved vi mere om Månens bagside, end vi ved om bunden af havet, som en af de forskere, Williams har talt med, fremhæver.

En stor del af bogen er viet til den gådefulde kæmpeblæksprutte Architeuthis og den endnu mere mystiske kollosalblæksprutte Mesonychoteuthis, som sagnet om kraken formentlig baserer sig på. Med øjne så store som billygter, store næb, sugeskiver med hornkroge og en længde på 18-20 meter er kæmperne de største hvirvelløse dyr overhovedet.

Bragt i Weekendavisen den 8.7.2011. Læs resten af artiklen her.

Det er værre at køre og skrive sms'er end at være spirituspåvirket

En af de mest effektive måder at øge trafiksikkerheden på ville være at sætte en kniv midt i rattet, så den peger mod bilistens hjerte. For med en sådan anordning ville der være en meget klar sammenhæng mellem fuld opmærksomhed på kørslen og den dødelige konsekvens af ikke at have det. Alle mennesker bag rattet foretager nemlig et utal af mildest talt forbløffende og potentielt fatale manøvrer i deres biler, og det overraskende er, at det for det meste går godt.

Ovenstående er et af de mere surrealistiske indslag i Tom Vanderbilts trafikale sværvægter Traffic: Why We Drive the Way We Do (and What It Says About Us) om mennesker og trafik. Vanderbilt er videnskabs- og kulturskribent for blandt andet Wired, Slate, New York Times og London Review of Books. Det var hans egen fletteadfærd på motorvejen, der inspirerede ham til en større undersøgelse af trafik fra New York til Delhi og fra Johannesburg til Amsterdam. Der er nemlig store kulturelle forskelle på den måde, folk kører bil på, og store forskelle mellem fattige og rige lande. Trafikken i Delhi byder på ikke færre end 48 slags befordringsmidler – biler, oksekærrer, cykler, lastbiler, scootere, rickshaws, tuk tuks, fodgængere, busser – imens New York kun byder på fem.

Bragt i Weekendavisen den 17.7.2009. Læs hele artiklen her.

I dag vokser to tredjedele af alle børn i verden op i et tosproget miljø. Det skal vi dyrke, anbefaler forskerne. Foto: Annette K. Nielsen

Hvis det stod til den fremtrædende amerikanske psykolog og lingvist, professor Judith Kroll fra University of Pennsylvania, skulle alle børn lære to sprog.

»Og jo tidligere jo bedre,« som hun siger.

For de seneste ti-femten års forskning viser, at tosprogethed ikke alene fremmer evnen til at kommunikere, den fremmer også udviklingen af en række mentale færdigheder, der ikke har noget med sproglig kommunikation at gøre.

»En række forsøg viser, at dygtige tosprogede udviser en bedre evne til at vælge mellem forskellige tankegange end etsprogede. De er bedre til at fokusere og rette deres opmærksomhed bort fra uvedkommende oplysninger. De ser også ud til at være lidt bedre til at multitaske end etsprogede,« sigerJudith Kroll . Med andre ord bliver der skruet godt op for hele det mentale beredskab, når man har gode færdigheder i to sprog.

Forskning i tosprogethed er i hastig vækst, hvad et netop afholdt internationalt symposium i Oslo viser med al ønskelig tydelighed. Det første International Symposium on Bilingualism blev afholdt i 1997 og havde omkring 100-150 deltagere, imens det seneste symposium samlede over 700 forskere fra hele verden, fortæller Judith Kroll . Væksten i feltet er i grunden ikke så vanskelig at forklare.

For de sidste 20 år er verden blevet mindre, folk slår sig ned i fremmede lande i stadig større tal, og at tilegne sig to sprog er ved at være reglen snarere end undtagelsen. I USA taler omkring 20 procent af befolkningen et andet sprog end engelsk derhjemme, en forøgelse på over 140 procent siden 1980. Endvidere anslår man, at hele to tredjedele af alle børn i verden vokser op i et tosproget miljø.

Artiklen blev bragt i Weekendavisen. Læs hele artiklen her.

Idehistoriker Mark Singleton prikker til alle gængse forestilling om yoga som et ældgammelt system til åndelig vækkelse

Hvis man tror, at de yogastillinger, man praktiserer i Vesten i dag, er overleveret fra ældgamle indiske tekster, traditioner eller selveste guden Shiva, kan man godt begynde at tro om. Med bogen Yoga Body. The Origins of Modern Posture Practice punkterer idéhistoriker og yogalærer Mark Singleton overbevisende mange gængse myter om, hvad han kalder »moderne, transnational yoga«. Singleton gennemgår mangt og meget i sit belæste værk. Men hans mest provokerende tese er, at det, vi i dag kalder yoga, i virkeligheden er et mix af den engelske hærs legemsøvelser, skandinavisk gymnastik, bodybuilding og esoterisk lære fra 1800-tallet tilsat et inciterende indisk præg.

Der er rigelig grund til at kaste et kritisk blik på yogafænomenet. I USA, England, Danmark og hele den vestlige verden dyrker millioner af mennesker forskellige udgaver af fysiske stillinger, der går under fælles-betegnelsen yoga. Stilarterne varierer fra stille strækøvelser til strabadserende, akrobatiske stillinger udført i meget bestemt rækkefølge. Yoga er big business og omsatte i USA for omkring 5,7 milliarder dollars i 2008. Ikke alene kan det koste knapper at gå til undervisning, men der er også det uundværlige tilbehør: Yogaudstyr og -tøj, bøger, blade, meditationspuder, salver, smykker, særlige kost-anvisninger med videre. Beløbet svarer i øvrigt til halvdelen af Nepals årlige BNP, fremhæver Singleton.

Læs resten af artiklen her.

Frygtindgydende. Studiet af ekstreme bølger på over 30 meter er stormet frem de sidste 15 år. Men forskere ved stadig meget lidt om, hvorfor de opstår.

Den 1. januar 1995 rejste en monsterbølge på 26 meter sig ud af de omgivende bølger på 12 meter og skyllede ind over den norske olieboreplatform Draupner. Til sammenligning: Forestil Dem en bølge kun lidt lavere end Rundetårn. De ingeniører, der havde konstrueret platformen, havde kalkuleret med, at Nordsøen måske ville føde en bølge på omkring 20 meter én gang hver 10.000 år. En bølge i størrelsesordenen 26 meter indgik slet ikke i deres beregninger. Men monteret på undersiden af Draupner var en laser-bølgemåler, og for første gang blev eksistensen og størrelsen af en megabølge endegyldigt bekræftet. Indtil 1995 blev indrapporteringer om den slags ekstreme bølger ellers arkiveret under »usandsynlige« eller »skrøner« og blev dermed ikke taget alvorligt. Grundlæggende bølgefysik tilsagde nemlig, at forhold, der kunne fostre ekstreme bølger, var så sjældne, at de stort set aldrig forekom. Draupner-platformen overlevede den abnorme bølge, men det gjorde forestillingen om bølgens sjældenhed ikke.

Læs resten af artiklen her.

Den østrigske fysiker Gustav Pauli. Han hævdede i 1930 eksistensen af en neutrino.

Langhåret. Partikelfysikken byder på mange mærkelige partikler, men ingen så mystiske som den flygtige neutrino.

Når man taler om at finde en subatomar partikel kaldet neutrino, antager udtrykket at lede efter en nål i en høstak en helt ny dimension. »Den lille neutrale«, som ordet betyder, har nemlig ingen elektrisk ladning, en uhyre ringe masse og vekselvirker stort set aldrig med andet stof. Som et spøgelse passerer den igennem alt uden at give sig til kende. Den kan oven i købet skifte type undervejs. Lige nu bemærker De eksempelvis næppe, at omkring 66 milliarder af de gådefulde partikler passerer igennem Deres øjenæbler per sekund.

Neutrinoer eksisterer i ubegribeligt stort antal kun overgået af fotoner ( lys) og gennemstrømmer det ganske univers. Forskere har brugt omkring 100 år på først at hævde og siden at påvise, at neutrinoer virkelig findes. Senere granskning har afdækket neutrinoers mange overraskende egenskaber, og der er stadig meget tilbage at efterforske. Et helt nyt felt kaldet neutrinoastronomi baserer sig på partiklerne. Her observerer man universet via neutrinoer i stedet for lys. Deres særlige karakteristika er meget velegnet til at undersøge forholdene i de fjerneste og tidligste dele af universet og dermed kaste ny viden af sig om universets tilblivelse.

Læs resten af artiklen her.

Det er måske for meget at sige, at professor Oluf Borbye Pedersen får julelys i øjnene, når han taler om kortlægningen af den menneskelige tarmfloras genom. Men det er nærved og næsten. »Det er vildt fascinerende og fortryllende at få lov til at gå i dybden med det her. Det er også overvældende, fordi det er så stort og komplekst. Bakterierne fylder mindst 3,3 millioner gener, imens vi selv har omkring 20-25.000. Så der er et enormt samspil mellem generne fra mikroorganismerne og så vores egne. Jeg tror, det kommer til at tage mange år, før vi bare nødtørftigt forstår dette komplekse sammenspil på det funktionelle plan.«

Professor Oluf Pedersen er leder af Afdelingen for Molekylærgenetik på Novo Nordisk Fondens Metabolismecenter på Københavns Universitet og af Lundbeck Fondens Genforskningscenter, LuCamp. Disse to centre deltager sammen med Biologisk Institut, Københavns Universitet og Center for Biological Sequence Analysis ved Danmarks Tekniske Universitet i det europæiske forskningskonsortium Meta-HIT, Metagenomics of the Human Intestinal Tract. MetaHITs første gennembrud kom sidste år og var forsidehistorie i det prestigiøse tidsskrift Nature i marts. Under titlen Vort andet genom offentliggjorde man resultaterne af en metagenomisk dybdesekventiering, som det hedder, af en masse afføringsprøver. »Vi kortlagde 3,3 millioner tarmbakteriegener og identificerede 1100 forskellige bakteriearter. Vi kunne påvise, at et menneske i sin tyktarm i gennemsnit er vært for 160 forskellige hyppige bakteriearter, hvoraf omkring 40 procent er mere eller mindre fælles for de undersøgte mennesker. Dem anser vi for en slags husholdningsbakterier, som er nødvendige for at holde den daglige balance i mavetarmkanalen.« Som Oluf Pedersen forklarer, er langt hovedparten af tarmsystemets bakterier anaerobe, det vil sige, at de lever uden ilt.

Bragt i Weekendavisen den 13. maj 2011. Læs resten af artiklen her.