Snup en krimi og udvid horisonten mod øst. Bragt i Weekendavisen i august 2008.
Shanghais glitrende skær af kapitalisme fik mig næsten til at glemme, at kommunistpartiet suverænt har regeret folkerepublikken i snart 60 år. Under mit besøg i byen var det svært at forestille sig, hvordan Shanghai tog sig ud i 1965 eller 1975 uden neonlys, fancy indkøbscentre og en bjergkæde af skyskrabere så langt, øjet rækker. En læsning af kinesiske Qui Xiaolongs Mord på en rød heltinde (2000, på dansk 2002) finjusterede mit blik. Bogen er ikke blot en krimi, men en dissektion af livet i en by spændt ud mellem ubønhørlig økonomisk vækst og kommunistpartiets altdominerende indflydelse på den ene side og resterne af kulturrevolutionen, arbejdsenheder og sindelagskontrol på den anden.
Xiaolongs sofistikerede kriminalroman kom velfortjent på Wall Street Journals liste over de fem bedste politiske thrillers ever. Senest har Qui Xiaolong føjet Red Mandarin Dress til suiten af historier med Shanghais kriminalinspektør Chen Chao i hovedrollen. Serien tæller desuden A Loyal Character Dancer (2002), When Red is Black (2004) og A Case of Two Cities (2006). Chen opklarer mord ved at kombinere en lidenskab for klassisk poesi med en sjælden evne for at bevæge sig uskadt igennem et farligt spindelvæv af politisk korruption, sex og magtspil i Kinas største by.
Der er al mulig god grund til at interessere sig for Kina. Landet har været i mediernes søgelys i forbindelse med olympiaden og jordskælvet i Szechuan provins. Landet har verdens tredjestørste økonomi og er hastigt er på vej til at blive nummer et. Danmarks skæbne er allerede tæt vævet sammen med det magtfulde rige i midten, selv om det synes langt væk fra ‘du puslingeland’. Jeg kan kun undre mig over, at oversættelsen af Mord på en rød heltinde, aldrig er blevet fulgt op. For læsning af den og Xiaolongs øvrige bøger er en god måde at blive lidt klogere på Kina og samtidig godt underholdt.
Forfatter Qui Xiaolong er født og opvokset i Shanghai og var barn, da Den Store Rorgænger lancerede kulturrevolutionen i 1966. Sygdom reddede unge Qui fra at blive sendt på genopdragelse i arbejdslejre på landet som de fleste af sine kammerater. Men fri af kulturrevolutionens rødgardister blev han ikke. Det blev vist ingen. Hans familie blev dømt ‘sort’ og hjemmet ransaget for alle symboler på borgerlige dekadence: Penge, litteratur, ukorrekt tøj med videre. “Min mor kom sig aldrig over det,” fortæller forfatteren på sin hjemmeside www.qiuxiaolong.com. I firserne skrev Xiaolong digte og oversatte bøger ikke ulig sit alterego kriminalinspektør Chen..I 1988 kom han til USA på et studieophold og har boet i St. Louis, Missouri siden 1989. Han skriver sine krimier på engelsk og rejser regelmæssigt til Shanghai.
I hans seneste roman Red Mandarin Dress er der en seriemoder løs i Shanghai. En række unge kvinder findes brutalt mishandlet og myrdet og lagt ud i udfordrende stillinger forskellige steder i megabyen. Alle er iklædt en karakteristisk rød “cheongsam”, en tætsiddende, ærmeløs kjole med høj krave og lang slids. Tænk på de underskønne kjoler, som skuespilleren Maggie Cheung havde på i filmen In The Mood For Love (2000), der foregår i 1960ernes Hong Kong. Kjolerne blev forbudte under kulturrevolutionen som symboler på borgerlig dekadence.
På sin hjemmeside skriver forfatteren, at inspirationen til Red Mandarin Dress kommer fra et billede i et blad fra før kulturrevolutionen, som undslap rødgardisternes fanatiske hærgen af Xiaolonghjemmet tilbage i 1966. Fotoet hedder “Mor, lad os tage derhen”, og forestiller en lille dreng, der holder sin mor i hånden og peger mod fjerne horisonter. Drengens smukke mor er iklædt en elegant cheongsamkjole. “Jeg spekulerede over, hvilken skæbne, der ventede kvinden i cheongsamen. Og hvad skete der med sønnen? De kigger begge glad ind i kameraet, helt uforberedte på den lurende katastrofe,” skriver Xiaolong, der selv kunne have været drengen og kvinden hans mor.
Der går naturligvis en direkte linie fra mordofrenes silkekjoler til kulturrevolutionens start. Familier blev splintret. Mænd, kvinder og børn blev ydmyget, tæsket, fængslet og myrdet. Ingen kendte sig sikker fra rødgardisternes inkvisition. I opklaringsarbejdet afdækker Chen følgerne af de følelsesmæssige sår, som kulturrevolutionen påførte morderen, dennes mor og personerne omkring dem. Xiaolong formår at vise de menneskelig konsekvenser af de store politiske bevægelser, der har præget Kina siden 1960erne.
Krimierne er rigeligt krydret med sentenser fra gamle kinesiske digtere og mere muntre ordsprog som “skønhedens skæbne er ligeså tynd som et stykke papir” og “en kanin græsser ikke for tæt på sit hul”. Af og til kammer de mange fyndord over i ren parodi på kinesisk lærdhed. Mad er næsten en karakter for sig selv i bøgerne, og for de kulinarisk begejstrede løber munden snart i vand ved beskrivelser af det ene delikate måltid efter det andet. Knap så delikat er dog den sidste symbolmættede menu i Red Mandarin Dress. Her koges blandt andet en suppe på en levende skildpadde, der flaprer hjælpeløst rundt i det stadigt varmere vand.
Persongalleriet favner partikadrer, unge og gamle strissere, restauratører, nyrige forretningsmænd, fattigfolk og prostituerede. De er tæt vævet sammen i et kompliceret mønster af guanxi, som kan oversættes som magt eller indflydelse. Altså det, der kommer af at have gode forbindelser. Guanxi er dem, du kender, dem du er forbundet med og det, de kan gøre for dig. Uden guanxi ingen business, bolig, indflydelse eller job.
Red Mandarin Dress leverer sommerunderholdning på højeste plan.
Kulturrevolutionens ravage og guanxi er også omdrejningspunkter i Diane Wei Liangs første krimi The Eye of Jade (2008). Nummer to Paper Butterfly er lige på trapperne. Denne serie har den unge kvinde Mei som hovedperson. Til sin mors og søsters store fortrydelse har hun sagt sit gode job i Ministeriet for Offentlig Sikkerhed op og valgt den usikre vej som privatdetektiv i Beijing. Ligesom Xianglong har forfatteren Diane Wei Liang sin street cred i orden. Hun er født i Beijing og tilbragte en del af sin barndom med sine forældre i en arbejdslejr i en fjern egn af Folkerepublikken. Siden tog hun del i studenteroprøret ved Den Himmelske Fredsplads i firserne. Liang er uddannet i USA, men bor nu i London med mand og barn.
I Eye of Jade får Wei til opgave at spore et jadesmykke fra Han-dynastiet, der forsvandt fra et museum i provinsen under kulturrevolutionen. Sporet fører tilbage til efterdønningerne af kulturrevolutionen og Weis egen familie, der blev splittet, da Weis far forsvandt i en arbejdslejr, mens hendes mor tog til Beijing. Igen er der fokus på de ødelæggende virkninger at kulturrevolutionen, denne gang på forholdet mellem mor og datter, hvor kun døden læger sårene.
Liangs Eye of Jade er ikke så elegant udført som Qui Xiaolongs sidste Red Mandarin Dress. Længe inden, historien er fortalt til ende, kan man simpelthen gætte, hvordan det hele hænger sammen. Alligevel kan krimien nemt føjes til sommerlæsningen for dens fine beskrivelser af hverdagslivet i et Beijing under forvandling.
Hverken Diane Wei Liang eller Qui Xiaolong fortæller sandheden om Beijing, Shanghai og Kina. Men de stimulerer appetitten på flere historie om livet i Kina og kan passende læses mellem heats under sommerolympiaden til august.
