Vi spiser på autopilot. Interview med madsociolog Brian Wansink

Skal jeg nu spise en svimlende lækker chokolademuffin fra Emmerys, som min kollega vifter mig om næsen med, selv om jeg egentlig ikke er sulten? Skal jeg komme skummetmælk eller letmælk i kaffen? Købe gnocci eller broccoli til aften? Tage popcorn og cola eller bare en pose salte fisk med i biffen? Det er blot et lille udsnit af de over 200 valg jeg foretager hver dag omkring indtagelse af mad ifølge den amerikanske madsociolog Brian Wansink.

Hvis professor Wansink havde haft mig under observation i sit madlaboratorium på det prestigfyldte Cornell Universitet i New York, ville jeg have afsløret et ligeså hjernedødt forhold til, hvad jeg spiser, som de 26.000 mennesker, han har observeret i sin 20 år som forsker. Havde jeg ikke netop bevidstløst ført hånden op til munden igen og igen og fortæret en stor skål pistacienødder, inden jeg ringede til ham?

- Det, jeg er mest forundret over, er, at ingen rigtig er klar over, hvor meget de er påvirket af deres omgivelser i deres mange daglige madvalg. De fleste vil helst tro, at belysning ikke betyder noget for, hvor meget de spiser, ej heller hvad det menneske, der sidder over for os, spiser. De fleste af os overspiser ikke, fordi vi er sultne, eller fordi maden er lækker eller af følelsesmæssige grunde. Vi spiser simpelthen for meget på grund af indpakning og tallerkner, familie og venner, navne og tal, mærkater og farver, belysning og stearinlys, facon og duft, osv.osv.

- Min forskning viser, at vi kan foretage små praktiske justeringer af miljøet omkring vores madindtagelse, som gør, at vi ændrer spiseadfærd en smule. Og det sker vel at mærke uden at vi tænkre ret meget over det. Det er det, det drejer sig om: at spise en smule mindre uden at tænke over det og nyde det mere.

Kan du give nogle eksempler på det?

- Folk er fx tilbøjelige til at hælde mere op i et lavt buttet glas end i et højt slankt glas. Jeg har udført et eksperiment med erfarne bartendere, der hælder op per øjemål. Hvis jeg siger til ham eller hende: Jeg tør vædde med, at du hælder mellem 26 og 35 % mere op i det buttede glas end i det slanke, og efterfølgende beviser det ved at måle efter, nægter de at tro på det. De siger, at det var fordi, de ikke havde været på arbejde i et par dage og var ude af træning, eller at de havde hovedpine. Det har ikke noget med glassenes facon at gøre. Men andre mennesker gør præcis det samme. Så hvis du vil drikke mindre, så brug høje, slanke glas, for helt uden at tænke over det, hælder du ikke så meget op.

Et andet eksempel er, at folk typisk spiser 92 % af den mad, de selv øser op på en tallerken. Hvis du har store tallerkner derhjemme, så skift dem ud med mindre tallerkner, så tager du helt automatisk mindre mad og spiser mindre. Et andet trick er at stille slikskålen et par meter væk fra computeren eller sofabordet. Min forskning viser, at du spiser mindre, hvis du skal bevæge dig for at hente fx slik. Brug også en mindre skål og nøjes med én slags slik: Du spiser nemlig mere, hvis der er flere forskellige slags slik. Helt uden at tænke over det har du nemlig lyst til at smage på det hele.

Du gør meget ud af at fortælle, at drastiske diæter ikke er vejen frem, hvis man vil tabe sig. Hvad er der i vejen med en god gammeldags slankekur?

- De fleste mennesker har ikke den fornødne disciplin til at gennemføre en virkelig skrap slankekur. Det bliver nærmest en fuldtidsbeskæftigelse at spise og det er jo ikke særlig sjovt. Min erfaring er, at den bedste slankekur, er den, du ikke ved, du er på. Små gradvise ændringer på måske 200 eller 300 kalorier hver dag betyder fx et vægttab på 10 og 15 kilo på et år. Det er den bedste måde at tabe sig; langsomt og uden at tænke over det.

- En god måde at starte på, er at lave to eller tre små forandringer på områder, hvor du er tilbøjelig til at spise for meget. For de fleste mennesker sker det på fem områder: 1) når du propper dig til måltider, 2) gnasker snacks, 3) overfylder dig på restaurant, 4) æder hæmningsløst til fester og 5) spiser ved arbejdsbordet eller i bilen. Gør det fx til en regel aldrig at spise i bilen eller ved computeren.

- Det hjælper også at lade være med at pudse det, vi kalder ‘helsekost glorien’. Det er nemlig sådan, at hvis folk tror, noget er virkeligt sundt, så er de tilbøjelige til at spise for meget af det. Fx gjorde vi et forsøg med fedtfattige snacks, der viser, at folk, der ved, at de spiser fedtfattige snacks, i gennemsnit indtager 22 % flere kalorier end dem, der ved, at de spiser almindelige snacks. De tror simpelthen, at de fedtfattige snacks er sunde. Er det ikke langt ude?

Er der egentlig forskel på kvinders og mænds spisevaner, eller er begge køn lige modtagelige overfor ubevidste påvirkninger?

- De største forskelle findes inden for trøstespisning. Når vi bad mænd om at notere deres yndlings trøstemad skrev de bøf, pasta, gryderetter og supper. Når vi bad kvinder om det samme, skrev de chokolade, dessert, slik og chips. Da vi spurgte kvinderne, hvad de synes om bøf, pasta, gryderetter og supper, tændte de helt af. Det var nemlig som oftest dem, der skulle lave den slags mad og vaske op efter den, og det er der jo ikke megen trøst at hente i.

- Der sker også noget sjovt, når mænd og kvinder er på en date sammen. Vi fulgte nogle par, da de gik i biffen, og kvinderne spiste meget færre popcorn, end når de var alene eller sammen med veninderne. Omvendt spiste mænd mange flere popcorn end når de var alene eller sammen med vennerne. Kvinderne fortalte, at de syntes, de var mere attraktive, når de spiste mindre, og tilsvarende syntes mændene, at de var sunde, umættelige og stærke, når de spiste mere. Det sjove er, at ingen af kvinderne syntes, mændene var mere attraktive, blot fordi de udviste en stor appetit!

- Kvinder er også tilbøjelige til at trøstespise, både når de er lidt nede og når de er i helt vildt godt humør. Mænd derimod trøstespiser sjældent, når de er deprimerede, selv om de også gerne fejrer noget godt med yndlingsmaden. Når mænd er nede, er de mere tilbøjelige til at dyrke sport eller gå ud med vennerne. Hvad angår de andre ting, jeg har talt om, er der ingen nævneværdige forskelle mellem kønnene.

Omkring højtiderne i Danmark sidder vi ofte i timevis og spiser utallige små retter. Har du nogle strategier for, hvordan man kan håndtere alt den mad?

- Det sidste, du skal gøre, er at gå på slankekur eller brokke dig over kalorieindholdet. Du skal heller ikke springe retter over under hovedmåltidet – det er simpelthen for mærkeligt og iøjnespringende. Det er bedre at droppe alle snacks inden maden, for der er jo ingen, der bliver sure over, at du hverken spiser chips, ostehapsere eller peanuts. Det, folk derimod lægger mærke til, er, hvor mange gange, du tager for dig af retterne. Så tag fx kun lidt ad gangen på tallerknen og bed så højlydt om mere, mens du siger, hvor lækkert det smager. Folk husker nemlig hvor mange gange, du tog noget mere, men ikke hvor meget, du tog!

Se mere om hans bog Mindless Eating  her. Bogen er også udkommet på dansk med titlen: Hovedløse spisevaner : hvorfor vi spiser mere, end vi tror (Borgen, 2008).