Skt. Petersborg Zoologiske Museum er et skatkammer af udstoppede dyr, skeletter, insekter, fisk og hvirvelløse dyr

Bille fra insektsamlingen, Skt. Petersborg Zoologisk Museum
Skt. Petersborg Zoologiske Museum ser vitterlig ud som om, tiden har stået stille de sidste tohundrede år, men det gør det ikke det mindste gammeldags. Kun funky og særdeles velbesøgt. Her er ganske vist ingen særlige aktiviteter, og den pædagogiske formidling er holdt på et absolut minimum. I kæmpe glasmontrer kan man besigtige alverdens udstoppede dyr, mange af dem 150 år gamle og ditto luvslidte, og rundt om på museet støder man på skeletter, insekter på nåle, fisk og hvirvelløse dyr i præparatglas. Men besøgende i alle aldre flokkes desuagtet om montrerne og tilbringer timer med lavmælt samtale. Fascinationsfaktoren er kort sagt skyhøj, og det er museets besøgstal også. Det ligger mellem 700.000 og 900.000 om året..
At en særlig oplevelse er i vente, bliver klart allerede på vej op ad trappen til forhallen, der er behængt med et 27 meter langt blåhvalsskellet. På væggen langs trappen er desuden monteret et glaskabinet med tre meget gamle udstoppede dyr: En grinende hest og to hunde. De to hunde var efter sigende selveste Peter den Stores (1672-1725) yndlingskræ, og man må formode, at den storsmilende hest også tilhørte zaren. Scenen er således sat. For dette museums historie starter med Peters den Store og hans første dannelsesrejse til Europa i 1697. Her opkøbte han hele anatomiske,og naturhistoriske samlinger samt såkaldte raritetssamlinger, og diverse enkeltstående objekter. Disse udgjorde kernen i zarens såkaldte “Kunstkamera” og dannede grundlag for Skt. Petersborgs nuværende naturhistoriske museer. Museet findes på Vaselevskiøens spids med udsigt over Nevafloden til Eremitagen, og er nu blandt de ti største zoologiske museer i verden.
Går man rundt om blåhvalskelletet, finder man for haleenden en samling udstoppede pinnipeder eller sæler med en hvalros monteret som en stolt konge af klanen. Her, som i resten af museet, bliver taxonomien angivet med latinske bogstaver, imens alle øvrige oplysninger er på russisk. Med mindre, man taler russisk, er man altså aldeles overladt til en nøje granskning af selve dyrene, udstopningen og monteringens kvalitet. Derudover må man overgive sig helt til øjenlyst, slippe fascinationen løs og grave i sin egen passive vidensbank om alverdens dyr.
Fra blåhvalskelletet kan den besøgende bevæge sig op på første sal og fordybe sig i en forrygende insektsamling. Her finder man psykedelisk smukke sommerfugle, et festfyrværkeri af biller i alle farver og størrelser, møl så store som gråspurve, lyserøde og grønne græshoppere, brombasser og bier. Alle prikket igennem med en stålblå nål og monteret i gamle grå glasskabe.
I en hel anden afdeling, i stueetagen, finder man til gengæld verdens eneste udstoppede mammut, men før den åbenbarer sig, snor man sig imellem rækker af præparatglas med fisk og hyldemeter af udstoppede fugle. For slet ikke at tale om den store samling af australske pungdyr inklusive en af verdens få udstoppede pungulve, også kaldet tasmansk tiger. Eksemplarer af Australiens æglæggende pattedyr såsom næbdyret og myrpindsvinet findes også. Den 45.000 år gamle udstoppede mammut kroner patterdyrsamlingen, men kongelig ser den nu ikke ud. Mammuten sidder i en ret uelegant positur, monteret som fundet ved Berezovkafloden i 1900 med rumpen og bagbenene i mudderet og forbenene flagrende hjælpeløst foran sig og halvdelen af snablen brækket af. Formentlig faldt den i en sprække i den sibiriske is. Den berømte Adams Mammut fundet i 1799 med de elegant svungne, enorme stødtænder er her også. Berømt fordi det er den første hele mammut, der blev fundet i verden. Der er diverse mammuthårtotter ganske lig de hårtotter, forskere netop har udvundet mammut-DNA fra, samt et par baby-mammutter med både skind og hårtotter. I den mere kuriøse afdelingen af denne samling findes en mammutpenis i sprit.
Hos de hvirvelløse dyr er samlingen af søstjerner en æstetisk nydelse som helhed og hver for sig. Og betragtet lidt fra afstand har præparatglassene med kamæleoner, slanger og firben en grafisk fremtræden, der gør zoologi til et rent kunstværk.
Hvis man ikke er blevet febril af al denne herlighed, ligger Zoologiske Museum dør om dør med Peter den Stores første naturhistoriske samling i Kunstkammeret. På anden sal kan man beskue fragmenter af de samlinger, zaren købte på sine europæiske rejser. Det drejer sig om den hollandske botaniker og anatomiker Frederik Ruyschs’ (1638-1731) anatomiske samling og en naturhistorisk samling af den hollandske farmakolog og zoolog Albertus Seba (1665-1736). Tillige kan man nyde adskillige pragttegninger af naturhistoriker og illustrator Maria Sibylla Merian (1647-1717). Hun iagttog, tegnede og beskrev som den første i verden transformationen af larver til sommerfugle, og Peter den Store købte 300 af hendes tegninger kort før, hun døde.
Som helhed vækker Skt. Petersborg Zoologisk Museum og Kunstkammeret minder om dengang, kunst og videnskab gik sammen om at afdække og svælge i naturens pragt og herlighed. Herfra lyder opfordringen derfor at afsætte ligeså meget tid til disse to museer som til den langt mere berømte Eremitage, når De forhåbentlig snart lægger vejen forbi Skt. Petersborg.
Bragt i Weekendavisen i december 2008.
[...] Bragt i Weekendavisen december 2008. Læs resten af artiklen her [...]