Genstandsbegejstring

Tændt! Hvilken lighed er der mellem chokolademarengs og geofysik? Kærlighed til konkrete ting er afgørende for børns senere valg af naturvidenskab.

Hvad har My Little Pony at gøre med programmeringsbegrebet rekursion? Hvordan hænger en fiskestang sammen med algebraiske ligninger? Hvilken lighed er der mellem chokolademarengs og geofysik? Svarene på disse spørgsmål og mange andre kan findes i den medrivende antologi Falling for Science, redigeret af den amerikanske sociolog Sherry Turkle .

Turkle er professor ved det prestigiøse Massachusetts Institute of Technology i USA og leder af forskningsenheden »Selvet og Teknologien«. Hendes primære forskningsfelt har i mange år været interaktionen mellem mennesker og computere, og allerede i 1982 skrev hun The Second Self. Computers and the Human Spirit. I 1995 kom så Life on the Screen: Identity in the Age of the Internet, hvor hun udforskede identitetsleg i de store multibrugeronlinespil, de såkaldte Multi-user Dungeons eller MUDs.

Gennem mange år har Sherry Turkle dog haft en sideinteresse i, hvad forskellige genstande betyder for børn og unges valg af it, teknologi og naturvidenskab som studieretning. Derfor har hun ved semesterstart de seneste 25 år bedt sine studerende skrive et essay om følgende: Er der en genstand i din barndom eller ungdom, som har påvirket dit valg af naturvidenskab? Det er highlights fra de mange essays, hun her udgiver, og erfaringerne og tingene spænder over en tidsperiode på cirka 50 år.

»Dette er en bog om videnskab, teknologi og kærlighed,« skriver hun i indledningen. Det er nemlig Turkles pointe, at det ofte er i børns undersøgende leg med en bestemt kær genstand, at de udvikler »deres personlige tænkemåde« og føder en interesse for videnskab. For eksempel begyndte Turkles gearforelskede matematikerkollega at lege med »tandhjulene i sit hoved« efter at have leget med gearene i sin legetøjsbil: »Jeg begyndte at dreje på hjulene i mit hoved og lavede lange tankekæder af årsag og virkning.«

Christine Alvarado elskede sin My little Pony og var dybt optaget af at flette dens lange, lyserøde hale: »Det begyndte at kede mig bare at lave en enkelt fletning. Så delte jeg hårene i tre dele og delte hver af de tre dele i tre og flettede dem og flettede så de tre fletninger sammen. [...] Det, jeg bedst kunne lide ved at flette, var rekursion. Det vil sige, at en stor fletning kunne laves af mange mindre fletninger, der igen var lavet af mindre fletninger. [...] Så begyndte jeg at se rekursion over det hele, for eksempel i blomkål. Jeg sad ved spisebordet og delte blomkålen i mindre og mindre bidder for at finde begyndelsen, indtil bidderne var for små til at holde. Mine forældre kiggede lidt skævt til mig, men spiste bare videre.« Alvarado blev datalog.

USA er faldet bagud af den internationale, videnskabelige dans de senere år, skriver Turkle, og spørgsmålet er, hvordan flere unge kan blive ansporet til at læse it, teknologi og naturvidenskab. Det er bestemt også en diskussion, vi kender til i Danmark. Hvis man vil gøre sig håb om, at flere unge vælger disse fag, er det ifølge Turkle afgørende at placere børn i omgivelser mættet med alskens ting, som de kan undersøge, lege med og blive lidenskabeligt optaget af.

Fortællingerne i Falling for Science understøtter ret overbevisende Turkles argumentation og er både rørende og tankevækkende læsning. Desforuden er hvert lille essay en sociologisk perle, for vi får hele konteksten med, for eksempel den familiemæssige situation, der omgav barnet og tingen. For nogle børn bliver en kær genstand en sikker havn midt i en turbulent tid. Inspireret af de mange historier kommer man uvægerligt i tanker om de ting, man selv var meget optaget af som barn. Og hvis der er børn i ens liv, glider tankerne også over til dem og deres kæreste eje.

Turkles essaysamling er grupperet i temaer, såsom hvad vi ser, sanser, former, bygger, programmerer og så videre. Mange af de ting, som de mange essays nævner, er ret forudsigelige, for eksempel mekanosæt, cykler, computere, rørforstærkere og ikke mindst legoklodser. Lego bliver fremhævet i syv af de 51 historier, hvor klodserne bliver brugt helt forskelligt. Et barn kan lide at bygge noget, der ligner. Han blev mekanikingeniør. For et andet barn er fantasikonstruktioner mest interessante. Hun blev kemiingeniør. Et tredje er mest optaget af at organisere klodserne alt efter farve, længde, højde, bredde og antal huller. Han husker også den sanselige oplevelse: den gode lyd, når man sætter to klodser rigtigt sammen. Hvor ondt det gør at træde på en klods med bare tæer om natten. Han studerer Media Arts and Sciences. Som Sherry Turkle skriver i sin indledning, demonstrerer børnenes oplevelser med Lego, at valget af genstand ikke er afgørende for den kreative brug af dem.

Andre genstande i essaysamlingen er mere gådefulde, for eksempel chokolademarengs, fluestang, skjorter, tapet, æggebakker og brændeovne. En dreng opdager, at de kurver, han tegner i matematikundervisningen, er lig de kast, han gør i fluefiskeri med sin fiskestang. Han bliver siden computerdesigner. En pige er mere optaget af at eksperimentere med forskellige opskrifter på chokolademarengs end med sin naturfagsundervisning. Men pludselig opdager hun, at Jorden blev skabt og bagt lidt som en marengs, og siden blev hun geofysiker. Da familien får en brændeovn, begynder en dreng at interessere sig for det, han som voksen kalder »overførslen af energi og dens forvandling fra en tilstand til en anden.« Han arbejder i dag med dynamiske systemer inden for datalogi.

Sherry Turkle mener, at mange forældre og lærere i dag i alt for høj grad modarbejder børns lidenskab for ting. Når de bruger udtryk som for eksempel »drenge og deres legetøj«, afholder de både drenge og piger fra at udtrykke deres »genstandsbegejstring«, som hun kalder det. Som historierne viser, er specifikke ting ofte startskuddet til, at børn bliver optaget af større sammenhænge og opnår mere forståelse og øget selvsikkerhed.

Turkles samling af små videnskabelige memoirer er vigtig og perspektivrig læsning for alle, der selv har været børn og interesseret sig for en verden af ting. Falling for Science er del af en udgivelsesrække, der blandt andet handler om den subjektive side af teknologi. Det drejer sig omEvocative Objects: Things We Think With og The Inner History of Devices.

Sherry Turkle , Falling for Science. Objects in Mind, MIT Press, 2008.

Bragt i Weekendavisen den 6.3.2009.