Hørt. Vi er blevet så vant til støj, at vi undertrykker den og ikke hører ordentligt efter længere. Britisk ekspert, som netop har gæstet København, opfordrer til en mere bevidst brug af lyd – også som en del af business.
Forestil Dem en udboret knallert køre igennem det centrale Paris ved nattetid. Bestemt ikke en behagelig fantasi, for potentielt kan lyden af den ene knallert vække 250.000 mennesker af deres søde søvn. Nu er det et særlig grelt eksempel på, hvad den britiske lydbrandingekspert Julian Treasure kalder »tankeløs, utilsigtet og upassende lyd«. Han har netop deltaget i et forskningsseminar i København, arrangeret af International Council of Shopping Centres, hvor han ledte en workshop om sansebranding.
Men reflekter et øjeblik over de mange lyde i Deres nærmiljø, for eksempel dagrenovation og hårde plastcontainere med plasthjul, der rasler, buldrer og brager igennem gården.
Eller støj fra trafik, fly og espressomaskiner.
For slet ikke at tale om elendige pausemelodier i telefonen og brummende kølediske og ventilationssystemer.
Støjforurening, især fra trafik, er et stigende problem i Europa, og som det fremgår af en rapport fra Verdenssundhedsorganisationen WHO fra marts i år, udgør støjforureningen efterhånden en større fare for folkesundheden end luftforurening. For luftforurening har man gjort en koncentreret indsats for at dæmpe de seneste mange år, indsatsen imod lydforurening er derimod stadig i sin vorden.
Resultatet af al den uønskede støj og larm er søvnbesvær, hjertekarsygdomme, tinnitus, nedsættelse af kognitive evner og almindelig irritation. WHO anslår, at det koster Europa mindst en million mistede leveår om året, hvilket kan oversættes til elendig trivsel og milliontab af euro. Ifølge visse forskere bliver mængden af støj i vores byer fordoblet hver 20. år, så det lader ikke til at være et fænomen, der går væk af sig selv.
Efter Julian Treasures opfattelse kommer den megen larm og støj af, at der ikke er nogen, der hører ordentligt efter. Folk slår ikke ørerne ud og lytter til deres omgivelser.
»Vi er blevet mere og mere ubevidste eller snarere ikke-bevidste, fordi vi er så vant til at undertrykke lyd omkring os. Vi står på gadehjørner og råber til hinanden og lader, som om det er normalt. Vi spiser på restauranter, hvor man sidder 30 centimeter fra hinanden og alligevel må råbe. Dårlig lyd er ikke noget, det enkelte menneske kan stille ret meget op med, så man trækker opgivende på skuldrene og begynder at undertrykke lyden, eller også skrider man fra restauranten. Hvis man kunne se eller lugte larmen, ville ingen finde sig i den,« siger Julian Treasure.
SOM musiker har han været optaget af lyd i årevis, og nu er han på en mission: Han vil have en verden fyldt med mere behagelig og især mere bevidst lyd. Han har talt om problematikken flere gange på TED. org ( et site, der tilbyder video med korte foredrag om teknologi, design, videnskab og så videre), har udgivet bogen Sound Business. How to use sound to grow profits and brand value ( 2011) og rådgiver til stadighed virksomheder i lydbranding.
Treasure opfordrer almindelige mennesker til at være mere bevidste om lyd i deres omgivelser og enten brokke sig eller fjerne sig fra dårlig lyd. Det hjælper også at være bevidst om de lyde, man selv laver. Desuden arbejder han med store lydforurenere som statslige institutioner, organisationer og virksomheder.
»De fleste organisationer er slet ikke opmærksomme på de lyde, de selv genererer. Derfor producerer de en masse tilfældig lyd som biprodukt af deres virke. I grunden skyder de sig selv i foden hver eneste dag, for bevidstløs lyd betyder tabt omsætning, irriterede kunder og mindre produktive ansatte. Ifølge neurologiske undersøgelser kunne de effektivisere deres marketing betragteligt ved også at fokusere på lyd.« Undersøgelser viser, ifølge Julian Treasure, at virksomheder og organisationer bruger 86 procent af deres marketingbudget på visuel kommunikation. »Hvis virksomheder tog det lige så alvorligt at designe lyd som at designe synsindtryk, ville vi leve i en meget mere stille verden. For så ville de tænke over den lyd, deres varebiler laver, eller de lyde, der fylder deres forretninger.« Der er nemlig en ganske målbar effekt ved at fokusere på lyd, lige fra pausemelodier i telefonen over ringetoner til lydbilledet det sted, hvor kunder/brugere møder organisationen. »Vi har vist, at virksomheder kan øge deres salg med mellem tre og ti procent blot ved at installere et velvalgt lydlandskab. Hvis man arbejder bevidst med hele spektret af lyd og branding, kan man øge salget med over 30 procent.« NU skal man ikke tro, at Julian Treasure ønsker fuglesang tilsat boblende bække, irsk harpe og panfløjte over det hele. »Musik er en meget potent form for lyd, men for det meste er musik beregnet på at blive lyttet til.
Når man tankeløst spiller den i baggrunden overalt, skaber man en konflikt i folk mellem ønsket om at høre efter musikken og så det faktum, at den bliver afspillet et sted, der signalerer, at man skal ignorere den.« Det handler om at bruge lyde helt bevidst.
Hvilke fysiologiske, psykologiske, kognitive og adfærdsmæssige tilstande ønsker man at skabe med et bestemt lyddesign? Skal lyden være afslappende, opkvikkende eller neutral eksempelvis? Måske ønsker man, at lyd skal holde visse personer ude, for lyd er et meget effektivt filter. Tøjbutikker til unge tiltrækker klart et yngre publikum med en bestemt slags musik og filtrerer dermed andre og ældre fra.
»Unge piger går i butikken for at mærke energien, more sige og have det godt. Man er fra forretningens side måske heller ikke interesseret i, at de tænker alt for meget, for det lægger op til færre impulskøb,« siger Treasure.
Skal man derimod fokusere på at skrive en rapport, foretage matematiske udregninger og deslige i et åbent kontorlandskab med en snakkende kollega ved siden af, så får man store problemer. »Når man arbejder med komplekse opgaver, lytter man så at sige til sin indre stemme,« fortæller Treasure. »Men vores hjerner er ude af stand til at forstå to mennesker, der taler samtidig, og da vi ikke har ørelåg, er det umuligt at lukke en anden stemme ude. Vi er hard-wired til at lytte, for lyd signalerer måske ‘ tag dig i agt’. Resultatet er, at den anden person forstyrrer din indre stemme og nedsætter din evne til at arbejde effektivt. Nogle undersøgelser peger på en nedsættelse med 66 procent.« Julian Treasure fortæller om et interessant eksperiment, man lavede i seks engelske byer.
Det hed »Stille varelevering« og gik ud på at tillade varelevering i de tidlige morgentimer.
For på det tidspunkt er der ikke så meget trafik, og lastbilerne kan komme hurtigere ind og ud af byerne og bruger på den måde mindre brændstof. Så man belaster vejene mere jævnt i løbet af 24 timer og mindsker tung trafik i dagtimerne. Det største potentielle problem var støj. »Man brugte superstille lastbiler, alle folk havde sko på med bløde gummisåler, alt udstyr blev forsynet med gummihjul og blev beklædt med lyddæmpende gummibelægning.
Man uddannede folk i ikke at råbe til hinanden.
Det var en kæmpesucces og beviser, at man faktisk kan gøre noget ved støj og lyd, og at der kan være store fordele at høste ved at arbejde bevidst med det.« VISSE lydlige landskaber, som Julian Treasure designer, inkorporerer elementer af vind, vand og fuglefløjt. Det er former for lyd, der er overdøvet i de fleste byer, men som vi i et evolutionært perspektiv er helt synkrone med. Fuglefløjt signalerer, at alt er roligt og godt. Det er først, når fuglene holder op med at synge, at vi ved, at der måske er fare på færde. Lyden af bølger, der slår mod stranden cirka 12 gange i minuttet, afspejler det antal åndedræt, vi tager i minuttet og er dybt beroligende.
Lige modsat kan det være stærkt generende med lyden af en vandhane med et helt regelmæssigt dryp eller af vindmøller, der svupper regelmæssigt rundt. Lyden af regn er derimod en stokastisk lyd, hvilket betyder, at den består af mange tilfældige elementer og er meget mere behagelig at høre på. »Der er ingen, der har designet lydbilledet i vores byer, ingen er blevet enige om, at sådan skal det være. Den massive lydpåvirkning er bare blevet en slags udstødning fra den kapitalistiske økonomi.« Julian Treasure er dog fuld af fortrøstning, når det kommer til en fremtid med mere vellyd og mere bevidst lyd. For flere og flere mennesker er engageret i at skabe bedre og tilsigtet lyd. Inden for de seneste år er der udgivet en lang række bøger, såsom In Pursuit of Silence: Listening for Meaning in a World of Noise af George Prochnik, The Unwanted Sound of Everything We Want. A Book About Noise af Garret Keizer og Zero Decibels. The Quest for Absolute Silence af George Michelsen Foy. Flere mennesker tager ansvar for deres egen auditive helse og den indflydelse, de har på andres lydoplevelse. Flere organisationer følger trop og er bevidste om, at deres produkter ikke kun skal tale til øjnene.
Det gælder om at engagere alle vores sanser i vores omgang med verden. Så vågn op, er Treasures budskab, og lyt til verden med det samme.
