I kælderen under Zoologisk Museum i København ligger resterne af 10 millioner dyr. Normalt er der kun adgang for forskere, men Ud&Se fik lov til at komme på besøg.
Zoologisk Museum i København er som et isbjerg: Offentligheden ser kun en lille procentdel af, hvad museet indeholder. Under udstillingslokalerne findes magasiner fyldt med de jordiske rester af omkring 10 millioner dyr, fra et kæmpe blåhvalskelet til det mikroskopiske og hårdføre bjørnedyr. En tur i magasinerne er en rejse gennem tid og sted. Her er knogler i kasser, almindelige og sjældne dyr, helt nye arter dyr, der er uddøde, ældgamle og nye, tørrede og i sprit. Der er insekter, skeletter og skind, forsteninger og fugleæg, fragmenter og hele dyr. Samlingerne udgør et enestående arkiv over dyrelivet på Jorden, og selv de ældste dyreeksemplarer bruges til forskning i Danmark og internationalt. Et besøg her er også en kulturhistorisk rejse, for museets historie strækker sig næsten 400 år tilbage til dengang, enevældige konger samlede på sjældenheder fra fjerne egne af kloden. Bredden og dybden af samlingerne betyder, at museet er blandt verdens vigtigste af sin art.
Se den originale artikel i UD&Se med fotos af Jess Larsen/Territorium
300 år gammel elefant
Loxodonta africana. Foto: Annette K Nielsen
I over 300 år har dette foster af en afrikansk elefant ligget i sprit i et smukt håndblæst præparatglas. Ingen ved præcist, hvornår dette eksemplar er hjemtaget fra Afrika, eller af hvem. Det har engang stået i Frederik den IIIs Kunstkammer, der blev grundlagt 1650, i den del, der hed “Natural-Kammeret”. Natural-Kammeret bestod af “allehånde Naturens både sjældne og monstrøse produkter, såvel på landet som i vandet, i jorden og over jorden…”. Samlingen havde blandt mange genstande også “tre ribben eller sideben af en sirene eller havfrue”, “et stykke af et enhjørningshorn” og “én westindisk flagger mus” (fra Bente Gundestrup, Det kongelige danske kunstkammer 1737, 1995)
Kunstkammerets samling blev opløst i 1825, og udgør grundstammen i flere af Danmarks store offentlige museer.
Måske var dette elefantfoster den første hele elefant, der nogensinde er set i Danmark. Elefantfosterets fredfyldte udtryk, sammenfoldede ben og fine snabel fascinerer stadig. Hen over århundreder taler den til vores forundring over dyrelivets mangfoldighed. Når den ikke er udlånt, sover elefanten den på den nederste hylde i et magasin ved siden af andre pattedyr.
Pungulv. Thylacinus cynocephalus. Foto: Annette K Nielsen
Tigerstribet pungulv
I 1866 byttede Zoologisk Museum sig til dette skelet af en ung tasmansk pungulv fra Royal College of Surgeons. Darwins teori om arternes oprindelse og naturlig udvælgelse fra 1859 betød, at forskerne var voldsomt interesserede i dyrenes udviklingshistorie, blandt andet Australiens specielle pungdyr.
Pungulven var et hundelignende rovdyr og et fascinerende eksempel på fænomenet “konvergent udvikling”. Det betyder, at vidt forskellige arter gennem naturlig udvælgelse udvikler de samme typer af biologisk træk, når de skal overleve i samme slags omgivelser. Hvis man udelukkende ser på pungulvens kranium, minder den så meget om det hos ræve og ulve, at det kan være vanskeligt ved et overfladisk blik at kende forskel. Pungulven hedder også tasmansk tiger, men ifølge zoologer er dette en misvisende betegnelse.
Det sidste vilde eksemplar af dyret blev skudt på Tasmanien i 1930 og pungulven blev erklæret uddød i 1986. Zoologiske museum har to hele skeletter af pungulven samt et kranium, og alle tre indgår som en del af en stor international forskningsdatabase over alle kendte biologiske rester af pungulven. I hele Europa findes kun i ni skeletter af pungulven.
Fiskeherbarium
Forsskåls Fiskeherbarium. Foto: Annette K Nielsen
På ekspeditionen “Den Arabiske Rejse” (1761-76) deltog den svenske naturvidenskabsmand Peter Forsskål.
Tolv år efter Forsskåls død udgav Carsten Niebuhr, ekspeditionens eneste overlevende, Forsskåls optegnelser fra ekspeditionen, blandt andet hans beskrivelser af fiskene. Af de 151 fiskearter han indsamlede er 65 bevaret for eftertiden og de 58 er typeeksemplarer. Typeeksemplar betyder, at det er fysiske eksemplar op imod hvilket, andre eksemplarer kan sammenlignes for at fastlægge, om de hører til pågældende art. Samlingen bruges den dag i dag af forskere i hele verden.
Ekspeditionen er beskrevet i Thorkild Hansens “Det lykkelige arabien” fra 1962. Forsskål’s Fiskeherbarium opbevares i et brandsikkert skab i et kontor dybt inde i Zoologisk Museum.
Kongelige hund
Grevinde Danners hund Tyrk. Canis familiaris. Foto: Annette K Nielsen
Grevinde Danner og den folkekære konge Frederik den VII lod deres elskede hund broholmeren “Tyrk” udstoppe, da den døde i en høj alder. Det har ikke været muligt at opspore dens fødselsdato og død, men det hengivne par har muligvis haft hunden fra tiden lige efter de blev gift i 1850. De havde andre hunde, men “Tyrk” var yndlingshunden, og han fulgte med dem overalt også på deres ture rundt i landet.
En vandrehistorie lyder, at alle Grevinde Danner og Frederiks broholmere hed Tyrk, men ifølge Jægerpris Slot er den udstoppede hund den faktiske hund.
Frederik den VII boede som kronprins på Odense Slot, og det kan tænkes, at han har kendt til Broholmeren fra tiden på Fyn. Det var nemlig kammerherre Sehested på Broholm, der i 1850 startede et avlsarbejde med at udbrede den gamle danske jagthund. Hunden blev meget hurtigt populær ikke mindst fordi Grevinde Danner og Frederik den VII holdt den og gerne lod sig afbilde med den. Broholmeren forsvandt næsten igen i løbet af 1900-tallet men er ved at blive avlet frem igen.
“Tyrk” bor nu i et glaskabinet i Zoologisk Museums magasin.
Københavnerkraniet
Københavnerkraniet. Raphus cucullatus.
Dronten, eller dodoen, er det mest berømte uddøde dyr i verdenshistorien. Zoologisk Museum er i besiddelse af ét af de to hele dodo- eller drontekranier, der eksisterer i verden. Fulgen, som ikke kunne flyve, boede på øen Mauritius ved Madagascar og blev opdaget af portugisiske søfolk i 1598. Drontens efter sigende enfoldige væsen gjorde den til et let bytte for sultne sømænd og den uddøde i 1681.
Københavner-kraniet har formentlig tilhørt en vildt indfangen fugl, og var en del af Kunstkammeret i Gottorp i Slesvig fra 1651. Dette kunstkammer blev flyttet til København i begyndelsen af 1700-tallet. Kraniet gik i glemsel i en lang årrække indtil zoologen Professor Reinhardt genopdagede det i 1840. Han foreslog, at den vingeløse fugl var i slægt med duerne. Forskerne ved næsten intet om drontens levevis, og foruden Københavner-kraniet har Oxford et kranium og en fod. Der er også en fod i London.
Dodoen optræder i flere litterære værker, blandt andet Lewis Carrols Alice i Eventyrland. Zoologiske Museums enestående dodokranium opbevares i en æske i en skuffe bag brandsikrede døre og alarmområder.
Se den originale artikel i UD&Se med fotos af Jess Larsen/Territorium
[...] resten af artiklen her. Bragt i Ud&Se april [...]