Pingvinlufferagout med tjæret hampetov

Polarmad. Ekspeditioner til Antarktis i den heroiske tidsalder balancerede på kanten af sult og skørbug. Man raflede om smulderet på bunden af kiksedåserne.

Hoosh. Roast Penguin, Scurvy Day and Other Stories of Antarctic Cuisine af Jason C. Anthony. University of Nebraska Press, 2012

Forestil Dem seks mand overvintre i over seks måneder i en halvanden meter høj ishule på tolv kvadrat meter på den gudsforladte Inexpressible Island ved Terra Nova Bay i Antarktis i 1912. Gruppen var en del af britiske Robert Scotts 1910-12 ekspedition på skibet Terra Nova, og var egentlig kun på en tidsbegrænset kortlægningstur. Skibet, der skulle hente dem, kunne dog ikke nå frem på grund af pakis. Den seks uger lange kortlægningsekspedition strakte sig derfor over et halvt år, og gruppen havde kun begrænset tøj og udstyr. Madbeholdningen rakte kun til nogle få uger og bestod af pemmikan – en blanding af kød og fedtstof – kiks, kakao, rosiner, sukkerknalder og te.

Mændene forlod kun deres bo for at gå på toilettet, hvilket forekom ret hyppigt, da de fik diarré af de sæler og pingviner, de nedlagde og fortærede. Jagten på dyrene, som var afgørende for deres overlevelse, var den eneste anden grund til, at de ellers forlod hulen. Alle overflader af den lumre og dunkle bolig var dækket af et tykt lag sort fedt fra spæklamper og den improviserede, spækfyrede ovn, de riggede til, da de løb tør for brændstof til primussen. Holdet tilbragte de fleste af de lange vintermånder i deres stadig mere udtjente soveposer iklædt tøj, der snart hang i laser. De drøftede, om spæk fra krillsælen i grunden ikke var den mest delikate, da den med lidt god vilje mindede om smagen af melon. De fantaserede om mad hele tiden, inklusive i drømme.

Man forstår dem godt, for de spiste kun to gange i døgnet, og menuen var unægtelig ensformig. Morgenmad: et krus pingvin-og sælsuppe samt en kiks. Aftensmad: Halvandet krus sælsuppe, en kiks og en kop tynd kakao. Sommetider blev suppesmagen varieret med næsten uspiselig tang. Blod fra sælslagtningen gav af og til kraft til suppen. Det var også muligt at tilsætte nogle teblade til substansen for at give lidt ekstra smag. Mundgodt fra den oprindelige proviantering tillod lidt variation. De seks mænd fik således 25 rosiner hver den sidste i måneden og 12 sukkerknalder hver søndag. Man raflede om smulder i bunden af kiksedåserne.

Men det hele var ikke et kulinarisk sort i sort.

Bragt i Weekendavisen 11.7.2014. Læs hele artiklen her