Portrætter af de uddøde

Memento mori. Gamle fotografier af uddøde fugle og dyr taget med uddøde teknikker prenter sig på nethinden og viser dyrenes levende ener

Errol Fuller: Lost Animals. Extinction and the Photographic Record, Princeton, 2014. The Great Auk, 1999.

Den britiske ekspert i uddøde fugle og dyr Errol Fuller udgav i 1999 The Great Auk, et digert værk om den prægtige, men uddøde gejrfugl. Det sidste par af slagsen fik angiveligt vredet halsen om af tre fiskere i juni 1844 på den islandske ø Eldey. For de, der ikke kender gejrfuglen, var den en cirka 70 centimeter høj og fem kilo tung ikke-flyvende alkefugl, der holdt til i det nordlige Atlanterhav. Gejrfuglen havde et spektakulært stort næb, og ifølge samtidige beretninger kunne den pludselig dukke tusindtalligt op på øen Funk ud for Newfoundland eller på et klippeskær ud for Grønland eller Hebriderne for at yngle, hvorefter den forsvandt igen lige så pludseligt, som den var kommet.

Ingen vidste hvorhen.

Den blev som dronten jagtet til døde for sit kød, sin olie og sine fjer og var et nemt offer, fordi den kunne ikke flyve. I vandet gav de små vinger dog fuglen en uovertruffen manøvredygtighed, og i dette element var den næsten uovervindelig. I 1800-tallet opstod en gejrfuglkult på museer og hos samlere og naturhistorikere i Europa og USA, da man forstod, at dyret var næsten udryddet. Man gjorde sig store anstrengelser for at sikre sig skind fra de sidste eksemplarer, og udstoppede gejrfugle og gejrfugleæg var i høj kurs hos diverse auktionshuse.

Bragt i Weekendavisen den 1.8.2014. Læs hele artiklen her.