
Foto: Agnete Schlichtkrull © DR
Jeg er mag.art. i litteraturvidenskab og brænder for skæve bøger om faktuelle emner i krydsfeltet mellem kultur og naturvidenskab. Gerne i den angloamerikanske tradition. Jeg er født i Zimbabwe, opvokset i USA, Canada og Thailand og har en baggrund som udvikler og redaktør af Danmarks første kulturtidsskrift på nettet. Desuden har jeg arbejdet som studievært ved TV2Øst og ScansatTV3 i London. I en årrække var jeg medlem af Danidas Oplysningsudvalg. Nu skriver jeg om videnskab og kultur på Weekendavisen Ideer og skriver til A.P. Moller Fonden. Tidligere har jeg skrevet for Ud&Se og optrådt som studievært på Faglitteratur på P1. Jeg har tidligere skrevet om ledelse for Ligestillingsafdelingen og business for Iværksætteren. Senest har jeg redigeret På kant med historien (2008) sammen med lektor ved RUC, Karin Lützen. Jeg fungerer som mødeleder/ordstyrer / konferencier på både dansk og engelsk.
Se et mere udførligt CV her
Hej
Jeg arbejder på en biografi over Henrik Grönvold, den danske fugleillustrator, som du nævner i din: Bevinget visdom.
Det er vel ikke sådan, at du ligger inde med noget om hans familie i DK. Det har været umuligt at finde referencer til den ligesom det ikke er lykkedes at finde andet end et foto, der må¨ske endda ikke er af ham.
Med venlig hilsen
J. Møller Hansen
Skive
Hej. Jeg ved desværre ikke mere om Henrik Grönvold, end der står i artiklen. Jeg har lige tjekket, hvad der ellers står om ham i The Wisdom of Birds, men der står ikke meget. Måske ved forfatteren Tim Birkhead mere: http://www.shef.ac.uk/aps/staff/acadstaff/birkhead.html
Bedste hilsener Annette
Kære Annette.
Jeg kender dig fra WA, men er først nu faldet over din side efter at have søgt på google om yoga, autencitet og Niels Bukh.
At søge rundt her giver mig den samme dejlige følelse, som da jeg faldt over TED.com. Herligt!
Tak
Mvh Poul Bysted
Kære Poul,
Praise indeed! Tak for ordene, som jeg virkelig blev glad for. At blive nævnt i sammen med TED.com er en ære.
Mange hilsener
Annette