Feeds:
Posts
Comments

Posts Tagged ‘faglitteratur’

Stuff matters coverVerden er fyldt med vidunderlige kunstmaterialer. Ny bog af britisk materialeforsker løfter sløret for nogle af hemmelighederne bag dem.

Mark Miodownik: Stuff Matters. The Strange Stories of the Marvellous Materials That Shape Our Man-Made World. Penguin, 2014. Bogen vandt The Royal Society Winton Prize for Science Books 2014.

Jeg har hørt meget om armeret beton i mit liv. Det er et materiale, min far arbejdede med i årevis. Han har støbt alt fra vandtårne i Sydrhodesia til socialt boligbyggeri i San Francisco til broelementer i Nordjylland. Derfor lægger jeg uvægerligt mærke til, når indiske bygningsarbejdere sidder på hug på arbejdspladspladser og binder armeringsjern, eller når man er ved at støbe det sidste af verdens næsthøjeste bygning i Shanghai, hvis top man knap nok kan se på grund af luftforurening. Det billige bygningsmateriale beton er allestedsnærværende, for omkring 50 procent af alle nye bygninger i verden består af det.

Beton er netop et af de materialer, som ingeniør og professor i materialevidenskab Mark Miodownik indgående beskriver i sin nye bog Stuff Matters: The Strange Stories of the Marvellous Materials That Shape Our Man-Made World. Han tager afsæt i et billede af sig selv og den myriade af menneskeskabte materialer, der omgiver ham, mens han drikker te og læser (papir) avis ved et havebord på en tagterrasse i London med skyskraberen The Shard i baggrunden. De forskellige stoffer er – foruden beton – stål, papir, chokolade, skum, plastic, glas, grafit, porcelæn og biologiske implantater i form af to titaniumskruer i Miodowniks skadede knæ. Alle sammen hverdagslige materialer, som vi mennesker tager for givet og ikke skænker mange tanker.

Omtalen af Stuff Matters blev bragt i Weekendavisen den 10.10.2014. Læs resten af artiklen her.

Read Full Post »

Frygtindgydende. Studiet af ekstreme bølger på over 30 meter er stormet frem de sidste 15 år. Men forskere ved stadig meget lidt om, hvorfor de opstår.

Den 1. januar 1995 rejste en monsterbølge på 26 meter sig ud af de omgivende bølger på 12 meter og skyllede ind over den norske olieboreplatform Draupner. Til sammenligning: Forestil Dem en bølge kun lidt lavere end Rundetårn. De ingeniører, der havde konstrueret platformen, havde kalkuleret med, at Nordsøen måske ville føde en bølge på omkring 20 meter én gang hver 10.000 år. En bølge i størrelsesordenen 26 meter indgik slet ikke i deres beregninger. Men monteret på undersiden af Draupner var en laser-bølgemåler, og for første gang blev eksistensen og størrelsen af en megabølge endegyldigt bekræftet. Indtil 1995 blev indrapporteringer om den slags ekstreme bølger ellers arkiveret under »usandsynlige« eller »skrøner« og blev dermed ikke taget alvorligt. Grundlæggende bølgefysik tilsagde nemlig, at forhold, der kunne fostre ekstreme bølger, var så sjældne, at de stort set aldrig forekom. Draupner-platformen overlevede den abnorme bølge, men det gjorde forestillingen om bølgens sjældenhed ikke.

Læs resten af artiklen her.

Read Full Post »

Oskulation. Kys er udveksling af kompleks sanseinformation. Læner De også hovedet mod højre som de fleste? Ny bog analyserer grundigt og muntert.

Sammen med omkring 90 procent af verdens befolkning har De utvivlsomt også erfaret, at kys kan være en ganske behagelig form for adfærd. Ingen andre dyr har vores ekstremt følsomme, udadvendte læber, selvom flere af de store primater kysser for at vise affekt, forsoning eller hengivenhed. De amourøse bonobochimpanser praktiserer som angiveligt de eneste andre dyr åbenmundede kys, og i Congo har en forsker såmænd observeret bonobopar kysse og nappe i hinandens læber og tunge i op til tolv minutter ad gangen. Hvis man udvider kyssebegrebet til også at omfatte læber-mod-krop eller kropmod-krop adfærd, udviser dog næsten alle dyr en eller anden form for kysselignende opførsel. Elsdyr og egern gnider næse, søkøer napper til deres partnere, muldvarper nulrer snude, skildpadder banker let på hinandens hoveder, giraffer vikler hals, elefanter udforsker andre elefanter med snablen, hunde slikker, og fugle gnubber næb.

Læs resten af artiklen her. Bragt i Weekendavisen den 25.2.2011

Read Full Post »

 

 

Cordelia Fine: Delusions of Gender. The Real Science Behind Sex Differences. Icon Books, 2010.

 

Kan man tale om, at hjernen er kønsbestemt fra fødslen, når kun lidt under 50 procent af undersøgte kvinder, har en såkaldt kvindelig hjerne? Den australske neuropsykolog Cordelia Fine har set på bevisførelsen.

Hvis der er en ting, vi tilsyneladende aldrig bliver trætte af, så er det at læse, tale og skrive om kønsforskelle. Tænker mænd og kvinder vidt forskelligt og med vidt forskellige dele af hjernen? Er der iboende neurologiske forskelle, der kan forklare kønnenes karrierevalg, drenge og pigers legetøjspræferencer og evne til at udtrykke følelser? Alt tyder på, at intet studie er for lille eller dubiøst til at få spalteplads. De studier, der de seneste 15-20 år har fået mest spalteplads, er i hvert fald ofte af typen: Drenges og mænds hjerner er kodet til højre hjernehalvdelsadfærd og beskæftigelser – systematisk tænkning, matematik og den slags. Pigers og kvinders hjerner er omvendt kodet for adfærd og beskæftigelser styret af venstre hjernehalvdel – empati, sprog og så videre. Derfor er det ikke så mærkeligt, at så få kvinder er matematikprofessorer, og så få mænd er børnehavepædagoger, og har vi i grunden ikke nået den naturlige grænse for ligestilling? Mange af undersøgelserne kaster fængslende teser af sig og vipper på kanten af, hvad vi alle kan genkende fra samfundet omkring os. Spørgsmålet er blot, om de mange undersøgelser ikke også vipper på kanten af, hvad vi kan kalde videnskab? Det mener den australske neuropsykolog Cordelia Fine, der har sat sig for at granske de fængslende tesers felt i sin spritnye bog Delusions of Gender. The Real Science Behind Sex Difference.

Læse hele artikel her, som blev bragt i Weekendavisen den 12.11. 2010.

Read Full Post »

Når stof møder antistof, bliver begge øjeblikkelig tilintetgjort og forvandlet til ren energi. Og hermed grobund for de forjættende forestillinger om billige energikilder og altødelæggende bomber, der blandt andet har inspireret til »Engle og dæmoner«.

Sporene efter en elektron og en positron i et tågekammer

Filmen Engle og dæmoner må være den mest effektive reklame for CERN, det europæiske center for forskning i partikelfysik, nogensinde. I Dan Browns ramasjanghistorie stjæler håndlangeren for en hemmelig sekt (med et horn i siden på den katolske kirke, i øvrigt) en beholder fra CERN med just produceret antistof. Beholderen bliver gemt et ukendt sted i Rom.

Præmissen er følgende: Når batterierne i beholderen dør, vil antistoffet falde ud af dets elektromagnetiske ophæng og derved komme i kontakt med stof. Efterfølgende vil hele Vatikanstaten og halvdelen af Rom blive udslettet i en eksplosion af Bigbangske dimensioner. »Oh my God, ligesom i skabelsesøjeblikket,« som hovedpersonen i filmen udbryder. Med filmen (og bogen i øvrigt) har Dan Brown lagt godt i kakkelovnen til en forestilling om antistof som urkraft tilsat lige dele frygt og frelse.

CERNs hjemmeside har da også en afdeling, der specielt omhandler Engle og dæmoner, og som kortfattet reder trådene ud mellem fakta og fiktion i forhold til antistof. For eksempel: Er det muligt at producere en antistofbombe? Kan antistof bruges som energikilde? Hvad har antistof med Big Bang at gøre? Og ikke mindst, hvad er antistof i det hele taget?

Læs resten af artiklen her. Artiklen blev bragt i Weekendavisen 19.06.2009.

Read Full Post »

Skeletterne rasler ud af overgangsalderens rædselskabinet i Louise Foxcrofts studie

1847080669Nymfomani ,alternativt totalt fraværende sexlyst, depression, hysteri, fedme, hedestigninger, inkontinens, krampeanfald, dårlig fordøjelse, dårlige nerver, søvnløshed, sindssyge, stakåndethed, blodmangel, hovedpine, appetitløshed, pirrelighed og melankoli. Disse “lidelser” udgør blot et lille udsnit af de mere end 120 overgangsalder-relaterede festligheder, som den britiske læge Edward Tilt (1815-1893) opregner i sit toneangivende værk fra 1857 “Women at the Decline of Life”. Det mere opsigtsvækkende fænomen selvantændelse, det vil sige bogstavelig talt at brænde op uden synlig årsag, figurerer ikke i Tilts bog. Men skal man tro den franske læge Pierre-Aimé Lair (1769-1853), forekom det angiveligt hos kvinder i en hvis alder med hang til spiritus. Og indrømmet; forestillingen om selvantændelse giver sandsynligvis mening for alle os, der har oplevet hedeture. Desuden kommer man ikke uden om, at de lyder væsentligt mere spektakulære.

Læs hele artiklen her. Bragt i Weekendavisen den 7.8.09.

Read Full Post »

Shit! Underholdende og vigtig bog fra jordklodens fækale frontlinje. Her lærer vi blandt andet, at flere mennesker i verden dør af fæcesrelaterede sygdomme end af aids, tuberkulose og malaria. Og at WTO også står for World Toilet Organisation.

Reklame for det japanske TOTO »Clean is Happy«-toilet.

Reklame for det japanske TOTO »Clean is Happy«-toilet.

Et voksent menneske skal gennemsnitligt skille sig af med cirka 500 liter tis og 35 kilo lort om året, og jeg undskylder straks den ligefremme sprogbrug. Men, som Rose George skriver i sin sprudlende fortælling The Big Necessity. Adventures in the World of Human Waste: Nogle gange må man kalde ting ved deres rette navn for at få lidt opmærksomhed. Og der er brug for opmærksomhed på spørgsmålet om urin og afføring, og hvad der sker med det, når det forlader vores krop. Et er nemlig sikkert: Det bliver ikke væk.

Den erkendelse er hverdagskost for de mange mennesker uden adgang til trækog-slip, der netop ikke kan lege borteborte tit-tit med deres afføring. Rose George er for eksempel forarget over, at 2,6 milliarder mennesker ikke har adgang til sanitet:

Bragt i Weekendavisen den 20.2.2009. Læs hele artiklen.

Read Full Post »

Older Posts »