Feeds:
Posts
Comments

Posts Tagged ‘naturvidenskab’

Stuff matters coverVerden er fyldt med vidunderlige kunstmaterialer. Ny bog af britisk materialeforsker løfter sløret for nogle af hemmelighederne bag dem.

Mark Miodownik: Stuff Matters. The Strange Stories of the Marvellous Materials That Shape Our Man-Made World. Penguin, 2014. Bogen vandt The Royal Society Winton Prize for Science Books 2014.

Jeg har hørt meget om armeret beton i mit liv. Det er et materiale, min far arbejdede med i årevis. Han har støbt alt fra vandtårne i Sydrhodesia til socialt boligbyggeri i San Francisco til broelementer i Nordjylland. Derfor lægger jeg uvægerligt mærke til, når indiske bygningsarbejdere sidder på hug på arbejdspladspladser og binder armeringsjern, eller når man er ved at støbe det sidste af verdens næsthøjeste bygning i Shanghai, hvis top man knap nok kan se på grund af luftforurening. Det billige bygningsmateriale beton er allestedsnærværende, for omkring 50 procent af alle nye bygninger i verden består af det.

Beton er netop et af de materialer, som ingeniør og professor i materialevidenskab Mark Miodownik indgående beskriver i sin nye bog Stuff Matters: The Strange Stories of the Marvellous Materials That Shape Our Man-Made World. Han tager afsæt i et billede af sig selv og den myriade af menneskeskabte materialer, der omgiver ham, mens han drikker te og læser (papir) avis ved et havebord på en tagterrasse i London med skyskraberen The Shard i baggrunden. De forskellige stoffer er – foruden beton – stål, papir, chokolade, skum, plastic, glas, grafit, porcelæn og biologiske implantater i form af to titaniumskruer i Miodowniks skadede knæ. Alle sammen hverdagslige materialer, som vi mennesker tager for givet og ikke skænker mange tanker.

Omtalen af Stuff Matters blev bragt i Weekendavisen den 10.10.2014. Læs resten af artiklen her.

Read Full Post »

Frygtindgydende. Studiet af ekstreme bølger på over 30 meter er stormet frem de sidste 15 år. Men forskere ved stadig meget lidt om, hvorfor de opstår.

Den 1. januar 1995 rejste en monsterbølge på 26 meter sig ud af de omgivende bølger på 12 meter og skyllede ind over den norske olieboreplatform Draupner. Til sammenligning: Forestil Dem en bølge kun lidt lavere end Rundetårn. De ingeniører, der havde konstrueret platformen, havde kalkuleret med, at Nordsøen måske ville føde en bølge på omkring 20 meter én gang hver 10.000 år. En bølge i størrelsesordenen 26 meter indgik slet ikke i deres beregninger. Men monteret på undersiden af Draupner var en laser-bølgemåler, og for første gang blev eksistensen og størrelsen af en megabølge endegyldigt bekræftet. Indtil 1995 blev indrapporteringer om den slags ekstreme bølger ellers arkiveret under »usandsynlige« eller »skrøner« og blev dermed ikke taget alvorligt. Grundlæggende bølgefysik tilsagde nemlig, at forhold, der kunne fostre ekstreme bølger, var så sjældne, at de stort set aldrig forekom. Draupner-platformen overlevede den abnorme bølge, men det gjorde forestillingen om bølgens sjældenhed ikke.

Læs resten af artiklen her.

Read Full Post »

Den østrigske fysiker Wolfgang Pauli. Han hævdede i 1930 eksistensen af en neutrino.

Den østrigske fysiker Wolfgang Pauli. Han hævdede i 1930 eksistensen af en neutrino.

Langhåret. Partikelfysikken byder på mange mærkelige partikler, men ingen så mystiske som den flygtige neutrino.

Når man taler om at finde en subatomar partikel kaldet neutrino, antager udtrykket at lede efter en nål i en høstak en helt ny dimension. »Den lille neutrale«, som ordet betyder, har nemlig ingen elektrisk ladning, en uhyre ringe masse og vekselvirker stort set aldrig med andet stof. Som et spøgelse passerer den igennem alt uden at give sig til kende. Den kan oven i købet skifte type undervejs. Lige nu bemærker De eksempelvis næppe, at omkring 66 milliarder af de gådefulde partikler passerer igennem Deres øjenæbler per sekund.

Neutrinoer eksisterer i ubegribeligt stort antal kun overgået af fotoner ( lys) og gennemstrømmer det ganske univers. Forskere har brugt omkring 100 år på først at hævde og siden at påvise, at neutrinoer virkelig findes. Senere granskning har afdækket neutrinoers mange overraskende egenskaber, og der er stadig meget tilbage at efterforske. Et helt nyt felt kaldet neutrinoastronomi baserer sig på partiklerne. Her observerer man universet via neutrinoer i stedet for lys. Deres særlige karakteristika er meget velegnet til at undersøge forholdene i de fjerneste og tidligste dele af universet og dermed kaste ny viden af sig om universets tilblivelse.

Læs resten af artiklen her.

Read Full Post »

Oskulation. Kys er udveksling af kompleks sanseinformation. Læner De også hovedet mod højre som de fleste? Ny bog analyserer grundigt og muntert.

Sammen med omkring 90 procent af verdens befolkning har De utvivlsomt også erfaret, at kys kan være en ganske behagelig form for adfærd. Ingen andre dyr har vores ekstremt følsomme, udadvendte læber, selvom flere af de store primater kysser for at vise affekt, forsoning eller hengivenhed. De amourøse bonobochimpanser praktiserer som angiveligt de eneste andre dyr åbenmundede kys, og i Congo har en forsker såmænd observeret bonobopar kysse og nappe i hinandens læber og tunge i op til tolv minutter ad gangen. Hvis man udvider kyssebegrebet til også at omfatte læber-mod-krop eller kropmod-krop adfærd, udviser dog næsten alle dyr en eller anden form for kysselignende opførsel. Elsdyr og egern gnider næse, søkøer napper til deres partnere, muldvarper nulrer snude, skildpadder banker let på hinandens hoveder, giraffer vikler hals, elefanter udforsker andre elefanter med snablen, hunde slikker, og fugle gnubber næb.

Læs resten af artiklen her. Bragt i Weekendavisen den 25.2.2011

Read Full Post »

 

 

Cordelia Fine: Delusions of Gender. The Real Science Behind Sex Differences. Icon Books, 2010.

 

Kan man tale om, at hjernen er kønsbestemt fra fødslen, når kun lidt under 50 procent af undersøgte kvinder, har en såkaldt kvindelig hjerne? Den australske neuropsykolog Cordelia Fine har set på bevisførelsen.

Hvis der er en ting, vi tilsyneladende aldrig bliver trætte af, så er det at læse, tale og skrive om kønsforskelle. Tænker mænd og kvinder vidt forskelligt og med vidt forskellige dele af hjernen? Er der iboende neurologiske forskelle, der kan forklare kønnenes karrierevalg, drenge og pigers legetøjspræferencer og evne til at udtrykke følelser? Alt tyder på, at intet studie er for lille eller dubiøst til at få spalteplads. De studier, der de seneste 15-20 år har fået mest spalteplads, er i hvert fald ofte af typen: Drenges og mænds hjerner er kodet til højre hjernehalvdelsadfærd og beskæftigelser – systematisk tænkning, matematik og den slags. Pigers og kvinders hjerner er omvendt kodet for adfærd og beskæftigelser styret af venstre hjernehalvdel – empati, sprog og så videre. Derfor er det ikke så mærkeligt, at så få kvinder er matematikprofessorer, og så få mænd er børnehavepædagoger, og har vi i grunden ikke nået den naturlige grænse for ligestilling? Mange af undersøgelserne kaster fængslende teser af sig og vipper på kanten af, hvad vi alle kan genkende fra samfundet omkring os. Spørgsmålet er blot, om de mange undersøgelser ikke også vipper på kanten af, hvad vi kan kalde videnskab? Det mener den australske neuropsykolog Cordelia Fine, der har sat sig for at granske de fængslende tesers felt i sin spritnye bog Delusions of Gender. The Real Science Behind Sex Difference.

Læse hele artikel her, som blev bragt i Weekendavisen den 12.11. 2010.

Read Full Post »

Tændt! Hvilken lighed er der mellem chokolademarengs og geofysik? Kærlighed til konkrete ting er afgørende for børns senere valg af naturvidenskab.

Chokolademarengs362x260.ashxHvad har My Little Pony at gøre med programmeringsbegrebet rekursion? Hvordan hænger en fiskestang sammen med algebraiske ligninger? Hvilken lighed er der mellem chokolademarengs og geofysik? Svarene på disse spørgsmål og mange andre kan findes i den medrivende antologi Falling for Science, redigeret af den amerikanske sociolog Sherry Turkle .

Turkle er professor ved det prestigiøse Massachusetts Institute of Technology i USA og leder af forskningsenheden »Selvet og Teknologien«. Hendes primære forskningsfelt har i mange år været interaktionen mellem mennesker og computere, og allerede i 1982 skrev hun The Second Self. Computers and the Human Spirit. I 1995 kom så Life on the Screen: Identity in the Age of the Internet, hvor hun udforskede identitetsleg i de store multibrugeronlinespil, de såkaldte Multi-user Dungeons eller MUDs.

Bragt i Weekendavisen den 6.3.2009. Læs artiklen her.

Read Full Post »

Den amerikanske børnepsykolog David Anderegg har med bogen Nerds. Who They Are and Why We Need More of Them (Tarcher/Penguin 2008) sat sig for at rehabilitere nørderne. Selvom nørd er et decideret amerikansk begreb, kender de fleste stereotypen, blandt andet fra amerikanske film og syndikerede tv-serier: Nørden er for det meste en dreng, selvom piger godt kan være med. Nørder interesserer sig for og er dygtige til matematik, computerspil, teknologi og andet tek-nat-it-pjat. De er barnlige, bumsede og upopulære, har ofte briller og går med kikset tøj.

Bragt i Weekendavisen 15.-21. august. Læs mere her

Read Full Post »

Older Posts »