Feeds:
Posts
Comments

Posts Tagged ‘videnskabsformidling’

Stuff matters coverVerden er fyldt med vidunderlige kunstmaterialer. Ny bog af britisk materialeforsker løfter sløret for nogle af hemmelighederne bag dem.

Mark Miodownik: Stuff Matters. The Strange Stories of the Marvellous Materials That Shape Our Man-Made World. Penguin, 2014. Bogen vandt The Royal Society Winton Prize for Science Books 2014.

Jeg har hørt meget om armeret beton i mit liv. Det er et materiale, min far arbejdede med i årevis. Han har støbt alt fra vandtårne i Sydrhodesia til socialt boligbyggeri i San Francisco til broelementer i Nordjylland. Derfor lægger jeg uvægerligt mærke til, når indiske bygningsarbejdere sidder på hug på arbejdspladspladser og binder armeringsjern, eller når man er ved at støbe det sidste af verdens næsthøjeste bygning i Shanghai, hvis top man knap nok kan se på grund af luftforurening. Det billige bygningsmateriale beton er allestedsnærværende, for omkring 50 procent af alle nye bygninger i verden består af det.

Beton er netop et af de materialer, som ingeniør og professor i materialevidenskab Mark Miodownik indgående beskriver i sin nye bog Stuff Matters: The Strange Stories of the Marvellous Materials That Shape Our Man-Made World. Han tager afsæt i et billede af sig selv og den myriade af menneskeskabte materialer, der omgiver ham, mens han drikker te og læser (papir) avis ved et havebord på en tagterrasse i London med skyskraberen The Shard i baggrunden. De forskellige stoffer er – foruden beton – stål, papir, chokolade, skum, plastic, glas, grafit, porcelæn og biologiske implantater i form af to titaniumskruer i Miodowniks skadede knæ. Alle sammen hverdagslige materialer, som vi mennesker tager for givet og ikke skænker mange tanker.

Omtalen af Stuff Matters blev bragt i Weekendavisen den 10.10.2014. Læs resten af artiklen her.

Read Full Post »

Oskulation. Kys er udveksling af kompleks sanseinformation. Læner De også hovedet mod højre som de fleste? Ny bog analyserer grundigt og muntert.

Sammen med omkring 90 procent af verdens befolkning har De utvivlsomt også erfaret, at kys kan være en ganske behagelig form for adfærd. Ingen andre dyr har vores ekstremt følsomme, udadvendte læber, selvom flere af de store primater kysser for at vise affekt, forsoning eller hengivenhed. De amourøse bonobochimpanser praktiserer som angiveligt de eneste andre dyr åbenmundede kys, og i Congo har en forsker såmænd observeret bonobopar kysse og nappe i hinandens læber og tunge i op til tolv minutter ad gangen. Hvis man udvider kyssebegrebet til også at omfatte læber-mod-krop eller kropmod-krop adfærd, udviser dog næsten alle dyr en eller anden form for kysselignende opførsel. Elsdyr og egern gnider næse, søkøer napper til deres partnere, muldvarper nulrer snude, skildpadder banker let på hinandens hoveder, giraffer vikler hals, elefanter udforsker andre elefanter med snablen, hunde slikker, og fugle gnubber næb.

Læs resten af artiklen her. Bragt i Weekendavisen den 25.2.2011

Read Full Post »

 

 

Cordelia Fine: Delusions of Gender. The Real Science Behind Sex Differences. Icon Books, 2010.

 

Kan man tale om, at hjernen er kønsbestemt fra fødslen, når kun lidt under 50 procent af undersøgte kvinder, har en såkaldt kvindelig hjerne? Den australske neuropsykolog Cordelia Fine har set på bevisførelsen.

Hvis der er en ting, vi tilsyneladende aldrig bliver trætte af, så er det at læse, tale og skrive om kønsforskelle. Tænker mænd og kvinder vidt forskelligt og med vidt forskellige dele af hjernen? Er der iboende neurologiske forskelle, der kan forklare kønnenes karrierevalg, drenge og pigers legetøjspræferencer og evne til at udtrykke følelser? Alt tyder på, at intet studie er for lille eller dubiøst til at få spalteplads. De studier, der de seneste 15-20 år har fået mest spalteplads, er i hvert fald ofte af typen: Drenges og mænds hjerner er kodet til højre hjernehalvdelsadfærd og beskæftigelser – systematisk tænkning, matematik og den slags. Pigers og kvinders hjerner er omvendt kodet for adfærd og beskæftigelser styret af venstre hjernehalvdel – empati, sprog og så videre. Derfor er det ikke så mærkeligt, at så få kvinder er matematikprofessorer, og så få mænd er børnehavepædagoger, og har vi i grunden ikke nået den naturlige grænse for ligestilling? Mange af undersøgelserne kaster fængslende teser af sig og vipper på kanten af, hvad vi alle kan genkende fra samfundet omkring os. Spørgsmålet er blot, om de mange undersøgelser ikke også vipper på kanten af, hvad vi kan kalde videnskab? Det mener den australske neuropsykolog Cordelia Fine, der har sat sig for at granske de fængslende tesers felt i sin spritnye bog Delusions of Gender. The Real Science Behind Sex Difference.

Læse hele artikel her, som blev bragt i Weekendavisen den 12.11. 2010.

Read Full Post »

»Hvad angår fire ud af de seks færdigheder, studiet omfatter, fungerer midaldrende voksne på et højere kognitivt niveau, end de gjorde som 25-årige,« lyder konklusionen på et af mange nye studier af den fuldvoksne hjerne.

Der har aldrig været så mange mennesker på planeten mellem 45 og 65 år som nu. Og dog er ny viden om denne aldersgruppes glimrende hjernefunktion sparsom. I vores kultur er den gængse fremstilling af hjernens aldring stadig historien om den lange, ubønhørlige march mod forfald og funktionstab. Derouten bliver skudt i gang, efter at man kognitivt topper ved 25-årsalderen. Så rammer man de 45, hvorefter det går hurtigere ned ad bakke, end man kan nå at tælle døde hjerneceller. Eller gør det?

De seneste 10-15 år er hjerne- og aldringsforskere nemlig begyndt at trevle en ny og mere tidssvarende historie om aldring op, skriver Barbara Strauch, videnskabsredaktør på New York Times. I hendes nyudkomne bog The Secret Life of the Grown-Up Brain afslører hun mange af de hemmeligheder, den voksne eller modne hjerne gemmer på. Voksen vil i denne sammenhæng primært sige mennesker mellem 45 og 65 år, men også ældre. Bogen er et friskt pust fra forskningsfronten, fyldt til bristepunktet med tankevækkende studier såsom det såkaldte nonnestudie fra Boston, det berlinske visdomsprojekt og et langvarigt aldersstudie fra Seattle.

Læs hele artiklen her. Bragt i Weekendavisen den 7.5.2010

Read Full Post »

Klog frugt. Ikke så mærkeligt, at bananer den dag i dag er slang for penge, for bananer er big business!

I juli i år blev Kuk Swamp, et fjernt beliggende sumpområde på 116 hektarer i Papua Ny Guineas højland, optaget på FNs liste over bevaringsværdige steder. Her er nemlig påvist agerbrug ved hjælp af afvanding for mellem syv og titusinde år siden. En af de afgrøder, stenaldermennesket dyrkede i Kuk, var overraskende nok bananer af den spiselige art.

Dan Koeppel skriver om Kuk Swamp i sin forrygende odyssé af en bog; Banana. The Fate of the Fruit That Changed the World. Sumpområdet er vigtigt, for de bananer, vi spiser i dag, er fjerne slægtninge af de første stiklinger, der blev plantet i den del af verden. Med menneskers mellemkomst migrerede bananer til andre steder i Asien, Afrika og siden til Mellem- og Sydamerika.

Læs artiklen om bananer her. Bragt i Weekendavisen den 8. august 2008.

Read Full Post »

»Personligt kan jeg meget godt lide at være fjernt beslægtet med en svamp og have bonoboen som min nærmeste levende slægtning. Det får mig til at føle mig som en del af verden.« En palæontologs kærlighedserklæring til naturhistorien. En anmeldelse af Richard Forteys Dry Store Room No. 1. The Secret Life of the Natural History Museum bragt i Weekendavisen 21.4.2008

Er De et af den slags mennesker, der drages mod avishistorien om en flok søheste i den før så forurenede flod Themsen? Eller som skal se de sjældne optagelser af den storørede mongolske springmus på nettet? Eller frydes De bare i al almindelighed over planter og dyr og alt levende, så er den britiske palæontolog Richard Forteys nye bog Dry Store Room No 1. The Secret History of The Natural History Museum nødvendig læsning. Læs mere her

Read Full Post »

For psykologiens løse kanon Judith Rich Harris er Freud og psykoanalysen lige så interessant som en udtjent floppydisk. Hun vil forstå, hvorfor mennesker er forskellige, og finder svaret i evolutionspsykologien. Omtale af bogen No Two Alike, bragt i Weekendavisen den 1.2.2008:

Læs mere her

Read Full Post »

Older Posts »