Den tosprogede hjerne: De kan jonglere

I dag vokser to tredjedele af alle børn i verden op i et tosproget miljø. Det skal vi dyrke, anbefaler forskerne. Foto: Annette K. Nielsen

Hvis det stod til den fremtrædende amerikanske psykolog og lingvist, professor Judith Kroll fra University of Pennsylvania, skulle alle børn lære to sprog.

»Og jo tidligere jo bedre,« som hun siger.

For de seneste ti-femten års forskning viser, at tosprogethed ikke alene fremmer evnen til at kommunikere, den fremmer også udviklingen af en række mentale færdigheder, der ikke har noget med sproglig kommunikation at gøre.

»En række forsøg viser, at dygtige tosprogede udviser en bedre evne til at vælge mellem forskellige tankegange end etsprogede. De er bedre til at fokusere og rette deres opmærksomhed bort fra uvedkommende oplysninger. De ser også ud til at være lidt bedre til at multitaske end etsprogede,« sigerJudith Kroll . Med andre ord bliver der skruet godt op for hele det mentale beredskab, når man har gode færdigheder i to sprog.

Forskning i tosprogethed er i hastig vækst, hvad et netop afholdt internationalt symposium i Oslo viser med al ønskelig tydelighed. Det første International Symposium on Bilingualism blev afholdt i 1997 og havde omkring 100-150 deltagere, imens det seneste symposium samlede over 700 forskere fra hele verden, fortæller Judith Kroll . Væksten i feltet er i grunden ikke så vanskelig at forklare.

For de sidste 20 år er verden blevet mindre, folk slår sig ned i fremmede lande i stadig større tal, og at tilegne sig to sprog er ved at være reglen snarere end undtagelsen. I USA taler omkring 20 procent af befolkningen et andet sprog end engelsk derhjemme, en forøgelse på over 140 procent siden 1980. Endvidere anslår man, at hele to tredjedele af alle børn i verden vokser op i et tosproget miljø.

Judith Kroll er en af pionererne inden for sit felt, hun har forsket i tosprogethed og den tosprogede hjerne i over 20 år. Nu glæder hun sig over den opmærksomhed, som hendes forskningsgren efterhånden er blevet genstand for.

»Vi var længe bare en lille gruppe forskere, som andre fagfolk syntes havde gang i et underligt og meget rodet forskningsfelt. Tosprogede blev ikke opfattet som repræsentative for almindelig og typisk sprogbrug. Man opfattede dem som besværlige og vanskelige at få et forskningsmæssigt greb om. Hvis man virkelig ville forstå sprogtilegnelse, gjaldt det om at studere etsprogede,« siger Judith Kroll . Faktisk blev tosprogede opfattet som en særlig undergruppe lidt på linje med eksempelvis folk med hjerneskader.

En af de store landvindinger inden for denne forskning har været væksten i neurovidenskabelige teknologier såsom MRI scanninger.

»For nu kan vi se, hvad der sker i hjernen, imens folk bruger deres to sprog. Før i tiden havde vi en forestilling om, at de to sprog måske var lokaliseret to forskellige steder i hjernen. Men nu ved vi blandt mange andre ting, at det samme hjernevæv mere eller mindre understøtter begge sprog.«

Judith Kroll leder for tiden et stort internationalt projekt på sit universitet om forståelsen af netop den tosprogede hjerne. Det hedder Understanding the Bilingual Mind and Brain. USAs nationale forskningsråd, National Science Foundation, har støttet projektet med knap tre millioner dollars, for det ser nemlig ud til, at tosprogede udvikler en fundamentalt anderledes hjerne end etsprogede, og det vil man selvsagt gerne vide mere om.

Hvor sprogforskere i mange år forestillede sig, at kun det ene af de to sprog hos tosprogede var aktive ad gangen, viser Judith Krolls banebrydende forskning, at begge sprog er aktive i hjernen hele tiden.

»Tosprogede kan ikke bare slukke for det ene af deres to sprog,« som hun siger.

Denne manglende slukkeknap er en af hemmelighederne bag deres anderledes hjernefunktion. Kroll bruger udtrykket »jonglere« for at beskrive, hvad der foregår.

»Begge sprog konkurrerer så at sige konstant om opmærksomhed, når tosprogede læser, skriver og lytter, men især når de taler. De jonglerer frem og tilbage mellem sprogene, og først ret sent i taleprocessen undertrykker de det ene sprog og begynder at tale det andet. Vi kan konstatere, at tosprogede momentant aktiverer det sprog, de ikke bruger. En oversættelse af, hvad de vil sige, ligger altså lige på tungen, inden de siger noget.« Med andre ord flyder de to sprog hele tiden ind over hinanden, fremhæver Judith Kroll .

Denne konstante sproglige jongleren med sprogene bevirker, at tosprogede udvikler en stor ekspertise i at vælge mellem en masse ord og sætningskonstruktioner og i at undertrykke brugen af det ene sprog. Denne ekspertise ser ud til at indvirke på andre mentale funktioner, der, som nævnt, ikke kun har med sproglig kommunikation at gøre. Teorien er, at gode færdigheder i to sprog styrker det, man kalder hjernens »executive control system«. Det vil sige det system i hjernen, der blandt andet medierer mellem sprog, hukommelse og opmærksomhed.

Faktisk har en anden fremtrædende forsker i tosprogethed, professor Ellen Bialystok fra University of Toronto, for nylig vist, at ældre tosprogede udvikler symptomer på Alzheimers senere end etsprogede. De tosprogede er også ramt af Alzheimers, men de er i stand til at fungere på et højere niveau sideløbende med, at sygdommen slår rod i deres hjerne.

»Det ser ud til, at tosprogede udvikler en kognitiv reserve, eller en ekstra hjernekapacitet, der kompenserer for tab af funktion andre steder i hjernen,« siger Judith Kroll om Bialystoks forskningsresultater.

I årevis har den gængse opfattelse i Danmark og andre steder i verden været, at imens to sprog er en praktisk fordel for voksne, når det gælder handel med udlandet, rejseaktivitet og kulturtilegnelse, så er to sprog en frygtelig ulempe for børn. Man forestiller sig, at læring af to sprog overbebyrder hjernerne hos de kære små, som skal tilegne sig to ordforråd, to sæt grammatiske regler og måske også to kulturer.

Men forskning i tosprogethed hos spædbørn og småbørn viser lige modsat, at de lærer to sprog lige så ubesværet, effektivt og fuldendt, som hvis de bare lærte et enkelt.  Det er måske mere de tosprogedes omgivelser, der har et problem med fænomenet end børnene selv, fortæller professor Kroll.  Endskønt deres sproglige udvikling følger en lidt anderledes bane, og de for eksempel har et lidt mindre ordforråd i hvert sprog, indhenter de hurtigt det tabte.

»Oven i købet udviser de tegn på et udvidet mentalt beredskab i forhold til etsprogede allerede i tre-fire års alderen,« påpeger hun.

Alligevel er det ikke nødvendigt at være dét, man kalder tidligt tosproget, for at høste fordelene af at være flydende i to sprog. »Vi opfatter, at tosprogethed og læring af et andet sprog er en del af det samme sproglige og kognitive system. Så i dag definerer vi tosproget som ‘ aktiv bruger af to sprog’, fordi selv folk, der lærer to sprog meget tidligt, sjældent bruger begge sprog lige meget,« siger Kroll. Faktisk er lige præcis spørgsmålet om virkelig gode sproglige færdigheder i højsædet, anfører Kroll.

»Den nyeste forskning tyder på, at når det kommer til udviklingen af ekstra hjernekapacitet, så er den sproglige færdighed, man opnår, vigtigere end den alder, man har, når man lærer et andet sprog.«.

Nu kunne man måske forestille sig, at al denne jongleren og samtidige sproglige hjerneaktivitet især gælder to sprog, der til en vis grad ligner hinanden, for eksempel dansk og engelsk. Men Judith Kroll og hendes team har samarbejdet med Gallaudet University i Washington D. C., USA’s førende universitet for døve. Studerende ved Gallaudet bruger tegnsprog til at tale og engelsk til at læse og mestrer på den måde to sprog, som strukturelt er meget forskellige fra hinanden.

»Men vi har vist, at når døve studerende læser engelsk, aktiverer de også tegnsprogsoversættelsen i deres tanker. Det er tilsyneladende en ubevidst proces, men den tyder på, at der er en høj grad af gennemtrængelighed mellem to sprog, også selv om sprogene er meget forskellige fra hinanden.«

Bialystoks resultater vedrørende tosprogede og sen udvikling af Alzheimers har skabt en ekstra stor interesse for tosprogethed i den senere tid. Som Judith Kroll formulerer det, kan hun ikke holde et foredrag, uden at nogen stikker en finger i vejret og spørger, om det er for sent at lære et andet sprog. Men Bialystoks resultater er også vigtige, fordi folk generelt er blevet mere opmærksomme på andre gode aspekter ved tosprogethed.

»Nu forstår man bedre, at det hverken er en afvigelse eller en ulempe for folk. Sådan set er den største bagdel, at det kan tage lidt længere tid for tosprogede at finde det rigtige ord. Men det drejer sig om millisekunder.«

Perspektiverne i at styrke tilegnelsen af flere sprog hos børn, unge, voksne og ældre er dermed åbenbare. Det er værd at tænke på i Danmark i dag, hvor ordet tosproget er blevet synonymt med indvandrere, dårlig sprogbrug og social utilpassethed. Judith Kroll beskæftiger sig primært med sprogtilegnelse og ikke med sprogindlæring i undervisningssektoren. Hun er fuldt ud bevidst om, at der er en masse politik i diskussionen af sprog og tosprogethed for eksempel hendes eget land men også i Danmark.

»Men jeg forestiller mig, at det ville have en meget positiv indflydelse på børn af indvandrere, hvis man opfattede deres tosprogethed som en fordel fremfor som et problem.« Så når man ser en overskrift som f. eks., »Det faglige halter på skoler med mange tosprogede,« i en rapport for Anvendt KommunalForskning, (AKF) er der grund til at rynke brynene.