Gastronauter. Mad med variation i smag, konsistens og lugt er afgørende for astronauters fysiske og psykiske helbred. Men samtidig skal man undgå astroprutter og forfløjne krummer.
Den russiske kosmonaut Gherman Titov var det første menneske, der spiste i rummet. Det skete, imens han var i et 25-timers kredsløb omkring Jorden ombord på Vostok 2 i august 1961. Angiveligt fik han en trerettersmenu i tubeform.
Da han skulle indtage tredje tube i løbet af sjette kredsløb, blev han også det første menneske, der brækkede sig i rummet.
Men det siger formentlig mere om den heftige kvalme og rumsyge, der til stadighed plager astronauter, end om kvaliteten af det sovjetiske rumprograms tubemad. Selv om borsjtj på tube måske nok kan udfordre selv den mest hårdføre gane. Faktisk vidste man uendeligt lidt om de fysiologiske følger af vægtløshed i begyndelsen af 1960erne.
Rumforskere var eksempelvis i tvivl om, hvorvidt man overhovedet kunne synke i rummet.
Læs resten af artiklen her. Publiceret i Weekendavisen den 18.7.2014.
Leave a Reply